Regeringen ruster sig til coronakamp frem til næste forår

Selv om skoler, universiteter og mange offentlige institutioner i første omgang ”kun” er lukket i 14 dage, så ruster myndighederne sig til en væsentligt længere kamp mod den smitsomme coronavirus.

Regeringen forbereder sig således på, at coronaudbruddet kan blusse op igen i efteråret eller vinteren og dermed strække sig ind i 2021. Det er netop baggrunden for, at den vidtgående lovpakke, som Folketinget hastebehandlede og vedtog torsdag, først udløber den 1. marts næste år − og ikke for eksempel til sommer.

Det fremgår af et folketingssvar fra sundhedsminister Magnus Heunicke til Venstre:

»Det er vigtigt, at lovens bestemmelser kan anvendes i hele covid-19-udbruddet. Det er derfor vigtigt, at loven kan finde anvendelse hele næste efterår/vinter, hvor der desværre er en sandsynlighed for, at covid-19 kan blusse op igen,« skriver Heunicke.

Solnedgangsklausul

Hasteloven, som blev enstemmigt vedtaget i Folketinget natten til fredag, giver sundhedsministeren mulighed for bl.a. at påbyde tvangsundersøgelser, tvangsbehandlinger eller sætte folk i tvangskarantæne, hvis der er mistanke om smitte med coronavirus.

I yderste konsekvens kan Forsvaret blive sat ind for at hjælpe andre myndigheder med at håndhæve de nye påbud i loven.

Loven har fået en såkaldt solnedgangsklausul, som betyder, at den udløber den 1. marts 2021, hvis ikke et flertal forlænger den.

Efter ønske fra flere partier gik regeringen desuden med til at tage loven op til revision i Folketinget i november. Der bliver også nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra hvert parti, som skal holde øje med, hvordan regeringen benytter »kriseloven«, som Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, kalder den:

»Vi argumenterede længe for en tidligere udløbsdato, fordi det er vigtigt med skarp parlamentarisk kontrol med så indgribende lovgivning. Men samtidig er vi bevidste om, at der kan komme en runde to med smitteudbrud i efteråret, så med de kontroller, vi fik sat ind, er vi tilfredse med resultatet.«

Anden bølge

At regeringen forbereder sig på et gensyn med coronavirus, flugter med Sundhedsstyrelsens risikovurdering. Her arbejder styrelsen med to scenarier, som begge forudser en ny virusbølge til efteråret eller vinteren.

Jo flere danskere, som bliver smittet i forårets bølge, jo flere vil have udviklet immunitet, når anden bølge rammer, lyder vurderingen:

»Som følge af immunitet fra første bølge vil anden bølge sandsynligvis blive mindre end i det første scenarie, men der forventes øget forekomst i perioden december 2020 til marts 2021,« fremgår det af Sundhedsstyrelsens rapport ”Covid-19 - Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark”.

Ligesom Venstre var Enhedslisten skeptisk over for, at hasteloven skulle gælde et helt år, men efter at regeringen gik med til en revision midtvejs, er sundhedsordfører Peder Hvelplund (EL) tryg ved resultatet. Han beskriver særloven som rettidig omhu:

»Nu får vi et smitteudbrud, hvor en stor del af befolkningen bliver ramt. Det klinger formentlig af hen over sommeren, men der kan komme et nyt udbrud til efteråret eller vinteren. I så fald skal vi ikke i gang med en ny lovgivningsprocedure til den tid,« siger han.

Ønsket med lovpakken er, at regeringen kan sætte ind med ganske kort varsel, hvis sundhedsmyndighederne finder det nødvendigt − f.eks. så politiet kan opløse forsamlinger med magt.

Individuel begrænsning

Udover den generelle udløbsdato, som altså er marts 2021, kan der laves en individuel tidsbegrænsning af hvert enkelt tiltag i lovens katalog, oplyste Magnus Heunicke under behandlingen i Folketinget.

»Det er muligt at lave en langt kortere tidsbegrænsning på bekendtgørelserne (som udmønter de konkrete tiltag, red). Altså at de automatisk ophører tidligere end selve lovforslaget, så vi kun fastsætter de foranstaltninger, der er nødvendige for at håndtere de konkrete situationer, vi står over for,« sagde han.