Populært skisportssted har været med til at lukke Danmark

For få uger siden vurderede de danske myndigheder, at der kun var meget lille risiko for, at corona ville komme til Danmark. Nu er hele landet lukket ned. Når det er gået så galt, spiller et populært østrigsk skiområde og en speciel afterskiing-bar en stor rolle. Mere om det østrigske senere.

»Foreløbig er det kun blandt rejsende fra Wuhan, at der har været mistanke om smitte med nCoV (corona, red.). Derfor vurderer vi lige nu, at risikoen for smitte i Danmark er meget lav eller usandsynlig.«

Sådan lød meldingen den 21. januar fra afdelingschef i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause om den helt nye coronavirus, som få uger tidligere var begyndt at brede sig i og omkring millionbyen Wuhan i Kina.

Et par dage efter fulgte Sundhedsstyrelsen op:

»Vores vurdering er, at der er meget lille sandsynlighed for, at der kommer en person med sygdommen til Danmark,« sagde læge Ane Just Oht fra Sundhedsstyrelsen.

Og direktør Søren Brostrøm gentog budskabet den 26. januar.

I dag – halvanden måned senere – er hele Danmark lagt ned af coronavirus, og landet befinder sig i noget, der mest af alt minder om undtagelsestilstand. Antallet af smittede danskere stiger nu eksplosivt med flere end 674 bekræftede tilfælde torsdag aften. Og Danmark er i øjeblikket det land i Europa, hvor smittekurven er allermest stejl og dramatisk, lyder det fra landets sundhedsminister.

På blot et par måneder har et mindre influenzalignende sygdomsudbrud, som startede blandt nogle få kinesere på et marked i Hubei-provinsen, spredt sig til hele verden med flere end 4.700 bekræftede dødsfald på verdensplan. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har erklæret spredningen af ny coronavirus for en pandemi, og herhjemme er antallet af smittede på kun to uger steget fra 1 til de 674. Landet er lagt ned, flyafgange i tusindvis er aflyst, skoler lukkede, offentligt ansatte sendt hjem og hospitaler i højeste beredskab.

Danskere på bar

Der var ingen frygt for coronavirus, da Christopher Lambert og fem af hans kammerater forrige lørdag kørte af sted på deres årlige mande-skitur. En uge uden koner og børn – og med masser af plads til høje promiller og røverhistorier helt tilbage fra deres fælles folkeskoletid. Og i lighed med stort set alle de øvrige år gik turen til østrigske Ischgl.

»Vi har haft få afstikkere, men vi er altid vendt tilbage til Ischgl. Der er bare hyggeligt dernede – godt skiløb og fornuftig afterskiing,« siger Lambert.

Inden afgang havde de hørt, at der var risiko for coronavirus i Italien, men med Østrig skulle der ifølge de danske myndigheder ikke være fare på færde. Ikke desto mindre jokede de flere gange med coronavirus, når de om eftermiddagen parkerede skiene og skålede og skrålede på deres foretrukne bar, Kitzloch.

Tætpakket kan den rumme små 100 gæster. Fire eftermiddage var de seks kammerater på baren, og hver gang var den fyldt med mestendels danskere.

»Det var utroligt, så mange danskere der kom. Vi jokede med, at det kunne være en rotterede for corona, hvis bare én havde virussen,« siger Christopher Lambert.

Joken er i dag blevet virkelighed. Området Ischgl og baren Kitzloch var stærkt medvirkende til, at Danmark onsdag aften lukkede ned.

139 danske coronaramte har taget smitten med hjem fra Østrig. Og »størstedelen« af disse er smittet i det populære skisportssted Ischgl, oplyser Statens Serum Institut.

Aldrig før set

Jyllands-Posten ser tilbage på et smittespredningsforløb, der har udviklet sig dramatisk, og hvor de danske myndigheder – med baggrund i vurderingen fra bl.a Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC) – på få uger gik fra beroligende ord om, at vi ikke har grund til at frygte coronasmitte i Danmark, til at statsminister Mette Frederiksen fra talerstolen i Statsministeriet onsdag aften i realiteten erklærede undtagelsestilstand og lukkede landet ned i et forsøg på at undgå, at coronavirus skal tage livet af ældre og kronisk syge og lamme sundhedsvæsenet.

Næppe mange bemærkede den korte meddelelse om »Udbrud af lungebetændelse med ukendt årsag i Kina«, som blev lagt på Statens Serum Instituts hjemmeside den 8. januar i år.

Det var en af de allerførste officielle meldinger om, at noget kunne være galt i Hubei-provinsen i Kina. Her beskrev Statens Serum Institut med udgangspunkt i meldinger fra WHO, at udbruddet så ud til at stamme fra et fiske- og dyremarked i Wuhan, der ligger ved Yangtsefloden cirka 800 km vest for Shanghai. De første tegn på sygdom så man omkring midten af december.

»Indtil den 3. januar 2020 var der rapporteret om 44 patienter med feber, vejrtrækningsbesvær og tegn på lungebetændelse. Elleve patienter er i alvorlig tilstand, men ingen er døde,« kunne man læse. Der stod også, at flere af de kinesiske patienter arbejdede på fiske- og dyremarkedet, som nu var lukket, og at WHO hverken så tegn på betydende smitte mellem mennesker eller grund til at begrænse handel eller rejser til og fra Kina.

Få dage senere havde forskere identificeret den mystiske virus – coronavirus COVID-19 – som aldrig tidligere er set hos mennesker. Den havde tilsyneladende spredt sig til mennesker, på samme måde som sars gjorde i 2002 og 2003, nemlig gennem vilde dyr som desmerkatte, flagermus etc.

Antallet af smittede i Wuhan steg dag for dag, og den 13. januar blev der rapporteret om det første coronatilfælde uden for Wuhan, som er et vigtigt transportknudepunkt med direkte fly til bl.a. Thailand, England, Frankrig og Italien. En kineser, som ikke havde opholdt sig på den berygtede dyremarked i Wuhan, var fløjet til Thailand med feber og fik siden svær lungebetændelse og blev konstateret coronasyg.

Hos Statens Serum Institut gjorde man i sit nyhedsbrev den 16. januar opmærksom på, at det thailandske tilfælde kunne tyde på, at smitten nu foregik fra menneske til menneske og var sluppet ud af Kina. Men hverken de danske eller europæiske sundhedsmyndigheder havde på dette tidspunkt tilsyneladende en fornemmelse af, hvad der rent faktisk var i gære:

»Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC) vurderer dog, at risikoen for, at der kan ses tilfælde blandt rejsende til Europa er lav, og at risikoen for smittespredning i Europa er meget lav,« hed det i nyhedsbrevet.

Lodret stigning

Cirka på samme tidspunkt havde Sundhedsstyrelsen informeret læger og sygeplejersker om den nye coronavirus og udsendt retningslinjer om, hvordan personer, der er vendt hjem fra de berørte områder, skal håndteres.

Og i den kommende tid gik det stærkt: Kurven over smittede kinesere steg nærmest lodret, og i et par kritiske uger sidst i januar og i begyndelsen af februar kunne den måbende verden følge med i opgørelser, der viste 4.000- 15.000 nye smittede. Om dagen. Og i, hvordan kinesiske myndigheder gik håndhændet til værks med afspærring af millionbyer, udgangsforbud og tvangsisolering af de smittede.

Mens kurven så småt begyndte at flade svagt ud i Kina, steg den til gengæld i andre lande især Sydkorea, Japan, Iran og Italien. Europa blev ramt. Og det gik stærkt. I løbet af få dage sidst i februar konstaterede de italienske myndigheder udbredt smitte i Norditalien, flere dødsfald, og lukkede landsbyer.

Herhjemme skiftede Sundhedsstyrelsen gear og gik fra lav til moderat risiko den 22. februar for, at Danmark vil opleve tilfælde med coronavirus og særlige hospitalsafdelinger med isolationsstuer blev udpeget til at stå klar, når smitten ramte. Det gjorde den den 27. februar, hvor den første dansker, en journalist fra TV 2, efter en skiferie i Norditalien var blevet smittet og sendt i hjemmeisolation. Sundhedsstyrelsen satsede hårdt på den såkaldte opsporings- og inddæmningsstrategi, hvor de, som kommer hjem fra risikoområderne med bla. feber og hoste, samt deres nærmeste familie og kontakter hurtigt bliver fundet og sat i karantæne, så de ikke smitter videre. Og smittespredningen var ret afdæmpet i mange dage.

At den strategi dog ikke kunne holde evigt, understregede både direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og statsminister Mette Frederiksen igen og igen. For når først smitten for alvor begynder at gå fra person til person, må inddæmningsstrategien skiftes ud med afbødningsstartegien. Det skete så onsdag aften, hvor landet groft sagt blev lukket i erkendelse af, at smitten nu er så udbredt, at det ikke længere giver mening at lave det store detektivarbejde med hurtigt at opspore de smittede. I stedet sættes alle kræfter ind på at undgå tæt kontakt mellem danskerne, beskytte de ældste og svageste fra smitte og at behandle de mest syge. Men meget tyder på, at et østrigsk skisportsted har spillet en betydelig rolle for, hvor hurtigt de danske myndigheder måtte gå i højeste gear og skifte strategi.

Høj musik og fløjter

For bare en uge siden var der ikke noget i de officielle østrigske statistikker, som pegede på, at Ischgl eller for den sags skyld hele Tyrol-området var et farligt coronaområde.

Der var omkring 10 coronatilfælde i hele Tyrol, og det var færre end mange andre steder i Østrig, oplyser den danske ambassade i Østrig.

På Kitzloch blev der bestilt mange shots af gangen, fortæller Christopher Lambert. Det kunne være 100 eller 200, og når tjeneren skulle ned og aflevere dem ved et bord, fløjtede han hele vejen for at få fri passage.

Fløjterne gik på rundtur blandt gæsterne – de seks danskere lod dem dog passere, baren var fugtig og varm, og musikken så høj, at al samtale foregik ved at råbe hinanden i hovedet.

Med andre ord: Festlighederne på Kitzloch stod i skarp kontrast til alle gode råd om afstand og håndsprit.

På papiret var der dog ikke noget at frygte. Da Christopher Lambert kom hjem fra ferie torsdag i sidste uge, fik han det hurtigt dårligt. Han kontaktede vagtlægen, men fik besked om, at han ikke skulle testes, når han havde været i Ischgl.

Men sidste weekend blev de danske sundhedsmyndigheder gjort bekendt med, at nogle nordiske lande havde testet personer, der havde været i Ischgl, positive for corona.

»Vi spurgte de østrigske myndigheder, og de kendte ikke til tilfælde fra det område. Men vi tænkte, at der måske alligevel var et problem,« siger Tyra Grove Krause, afdelingschef Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på Statens Serum Institut.

I dag står det klart, at bartenderen på Kitzloch var coronasmittet, og ifølge den danske ambassade i Østrig kan flere af de danskere, der er blevet smittet i Ischgl, være blevet smittet på netop den bar.

»Den smittede bartender har været på arbejde fra den 15. februar til den 7. marts, så mange gæster kan være blevet smittet i den periode. Der var været optimale forudsætninger for smitte det sted,« oplyser ambassaden.

Kunne have begrænset smitten

At de danske myndighederne på få uger går fra finde det usandsynligt, at smitten når til Danmark, og til at lukke landet ned på grund af corona, kan virke uforståeligt, medgiver professor Jan Pravsgaard Christensen fra Københavns Universitet.

Men det var forventeligt med en smitsom virus.

»Der er altid én smittet, som smutter ud og når at smitte sidemanden. Med mindre man laver diktatoriske tiltag i et samfund, vil det gå galt. Virus kender ikke grænser«, siger Jan Pravsgaard.

Han er dog ikke i tvivl om, at de østrigske skisportsteder spiller en betydelig rolle for, hvor udbredt smitten nu er i Danmark.

»Det var de nordiske sundhedsmyndigheder, som opdagede, den var gal på disse skisteder, når danskere kom smittede hjem. Østrig havde ikke selv sendt rapporter ud om det. Hvis det var sket, kunne vi have lukket grænsen måske et par uger tidligere og dermed havde vi begrænset smitten. Det havde ikke løst hele vores problem herhjemme, men det er en meget betragtelig del af de smittede, som er kommet fra Østrig og Norditalien,« siger Jan Pravsgaard.

I dag er alle seks kammerater spærret inde efter skituren. Christopher Lambert er testet positiv for corona, og inden han blev det, nåede han at smitte sin hustru og yngste datter. Tre af de øvrige kammerater er også testet positive og har smittet flere familiemedlemmer, mens de to sidste kammerater ikke er testet positive, men begge isoleret.