»Vulgær, primitiv og grænseoverskridende«: Paludans provokationer bekymrer Pia Kjærsgaard

Valgkampen kan ende grimt, mener Pia Kjærsgaard efter at have set Paludan kalde Mimi Jakobsen for nazist.

Artiklens øverste billede
Folketingets formand Pia Kjærsgaard kalder det "elendigt", at ord som nazist bliver slynget ud i en valgkamp. Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Hun er selv kendt for at elske en hård debat og have en skarp tone. Men selv for DF's Pia Kjærsgaard, der fortsat er Folketingets formand under valgkampen, er tonen ved at blive alt for hård.

Pia Kjærsgaard er bekymret for den resterende del af valgkampen efter at have set "Aftenshowet" på DR1 onsdag aften.

Her endte partistifter Rasmus Paludan fra Stram Kurs i verbal infight med den tidligere formand for Centrum-Demokraterne og generalsekretær i Red Barnet Mimi Jakobsen.

Paludan kaldte Jakobsen for både nazist og nazisvin.

- Onsdag var valgdag nummer to. Hvordan kommer det her til at forløbe sig i resten af valgkampen? Der er lagt hårdt ud.

- Hvad sidder den almindelige dansker, der skal stemme 5. juni, og tænker? Dette er trist, siger Kjærsgaard.

Hun kritiserer både Paludan og Mimi Jakobsen for deres ageren i programmet. Paludan gik langt over stregen med sin retorik, og Mimi Jakobsen lod sig rive med, hvilket var en fejl, mener Pia Kjærsgaard.

- Paludan gør dette for at provokere, og det har han gjort fra dag et, siger Kjærsgaard, der kalder Paludans stil for vulgær, primitiv og grænseoverskridende.

Hun kan godt forstå, at Mimi Jakobsen blev vred.

- Det er det, han vil have. Han går tilfreds derfra, når det ender på den måde. Vi skal gå hårdt til modstanderne. Men Mimi faldt i med begge ben, siger Kjærsgaard, som kommer med en opsang til medierne:

- Han er ført frem som en rockstjerne. Det fortjener han ikke, siger hun.

4. maj skrev Mimi Jakobsen - uden at nævne Paludan - på Facebook, at en "åbenlys nazist" kan opstille og blive valgt til Folketinget.

Pia Kjærsgaard kalder det "elendigt", at ord som nazist bliver slynget ud i en valgkamp.

- Det er trist, at valgkampen er begyndt at munde ud i diverse sagsanlæg mod hinanden, siger DF'eren.

Stram Kurs-stifteren opstiller i Sjællands Storkreds. Her kommer Paludan blandt andre op imod statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der er opstillet i Køge.

Paludans parti blev opstillingsberettiget kort før valgudskrivelsen, som fandt sted tirsdag.

Mimi Jakobsen vil sammen med en advokat overveje, hvilke tiltag hun kan tage mod Paludan for at have kaldt hende nazist og nazisvin.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.