Annonce
Politik

Minister: Erhvervsuddannelser skal gribe de unge bedre

Regeringens kommende udspil for erhvervsuddannelserne skal gøre det mere attraktivt at søge ind.

Regeringen har et mål om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020.

Det var der imidlertid kun 19,4 procent, der gjorde i år.

Derfor har statsministeren i sin tale under Folketingets afslutningsdebat onsdag bebudet, at der til efteråret bliver lanceret et udspil, som skal få flere til at søge og fuldføre en håndværksuddannelse.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA), der er ansvarlig for erhvervsskolerne, kan ikke sige så meget konkret om, hvad udspillet kommer til at indeholde.

Men hun slår fast, at der er brug for at lægge endnu flere kræfter i for at få flere til at få øjnene op for håndværksfagene.

Danske børn skal blive bedre med deres hænder: Regeringen og DF vil gøre håndværksfag obligatorisk i de ældste klasser

- Der er behov for at styrke erhvervsuddannelserne, så de bliver mindst lige så attraktive som de andre ungdomsuddannelser.

- Der skal både være en velfungerende ungekultur og et sprudlende fagligt miljø.

- Unge har brug for at være i et sammenhængende og spændende og trygt miljø.

- Og de skal have ro på i forhold til at finde en praktikplads, og til hvilken uddannelse de skal vælge, siger hun.

Erhvervsuddannelserne har de seneste tre år fået tilført mellem 150 og 170 millioner kroner årligt fra en såkaldt kvalitetspulje.

Men de har ligesom andre uddannelsesinstitutioner været omfattet af sparekravene i forbindelse med omprioriteringsbidraget.

Derfor har de samtidig måttet aflevere op mod 300 millioner kroner.

Merete Riisager kan dog hverken love flere eller færre penge til erhvervsskolerne i forbindelse med det nye udspil.

- Det er endnu for tidligt at sige noget om. Men udspillet kommer til at handle om både uddannelsernes kvalitet og deres fleksibilitet i forhold til, hvordan markedet udvikler sig.

- Det vil blive et mangefacetteret udspil, som kommer til at løfte erhvervsuddannelserne samlet set, siger hun.

Regeringen aftalte med Dansk Folkeparti i forbindelse med de seneste finanslovsforhandlinger at få udarbejdet en analyse af søgningen til erhvervsskolerne.

Analysens konklusioner bliver offentliggjort senere på året, men inden det bebudede udspil lægges frem.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: S bremser dansk økonomi med myter

Morten Løkkegaard
Socialdemokratiet har sammen med fagbevægelsen i årevis pustet til myten om, at østeuropæere, der arbejder i Danmark, dumper lønnen og forringer vilkårene for danskere. Problemet med den fortælling er bare, at det er forkert.

Blog: Informationsdeling ligger ikke i efterretningstjenesters DNA

Nauja Lynge
Alligevel ønsker man nu debat om placeringen af Center for Cybersikkerhed, som blev oprettet som en del af Forsvarets Efterretningstjeneste. Dermed er man så omsider åben overfor både kritik og løsningsforslag.

Blog: Dansk Industri hejser det hvide flag

Mikael Jalving
Nu skal vi importere arbejdskraft udefra. Hvad om vi først fik aktiveret den, der allerede findes?
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her