*

Politik

Alternativet-profiler opfordrer alle med ubehagelige oplevelser til at stå frem

Både Josephine Fock (Å) og René Gade (Å) håber, at en intern kulegravning af sager i deres parti vil få eventuelt krænkede til at stå frem.

Josephine Fock: Jeg opfordrer dem, der har haft ubehagelige oplevelser til at komme til os. Arkivfoto

Alternativets tidligere og nuværende ledelse kommer nu med et opråb. Det sker efter afsløringerne af, at partiet har haft problemer med sager om krænkelser internt.

”Vi har tillidsrepræsentanter, og man kan altid komme til dem eller mig i et fortroligt rum. Og det vil jeg gerne opfordre alle, der har haft en dårlig oplevelse til at gøre. Det rum vil ikke være afvisende, og man skal ikke bevise noget. Man må godt bare lette sit hjerte, for det er det, der er det sværeste – at turde sige det” siger gruppeformand René Gade.

Alternativet plages af sager om interne krænkelser

En medarbejder hos Alternativet er blevet opsagt for anklagen om et seksuelt overgreb, men fortsatte i partiet, flere medarbejdere har klaget over arbejdsforholdene, mens en ledende medarbejder har fået en skriftlig advarsel for sin opførsel.

Det er episoder som disse, der nu får partiet nuværende gruppeformand René Gade til at gennemføre en intern »kulegravning« af sagerne.

Derfor er det også vigtigt, at de berørte vil stå frem:

”Om det er i Alternativet eller andre steder gælder det samme: man skal turde sige det, når man er klar og har tænkt sig om. Det kommer til at martre en efterfølgende, hvis man ikke kommer ud med det”, siger han og fastslår, at ”Hvis en leder eller politiker har været indblandet er det meget sjældent, at man kan forsvare den relation”.

Det samme håber den daværende gruppeformand Josephine Fock:

”Jeg opfordrer dem, der har haft ubehagelige oplevelser til at komme til os. Jeg håber, at hvis der sidder kvinder og mænd derude, der er blevet forulempet, og ikke har turde kommet til os, så håber jeg meget, at de vil gøre det nu. De er alle sammen velkomne til at komme til mig,” siger hun.

I er et parti, der prædiker ligestilling, åbenhed og kamp mod sexchikane – I vil en ny kultur – kan du så stå på mål for, om det har været praktiseret i jeres parti under din ledelse?

”Jeg tager som politiker og menneske klart afstand fra alle former for krænkelser af den karakter. Specielt som politisk parti har vi et helt særligt ansvar for at gå forrest, og der har vi svigtet. Desværre. Derfor har det ikke været en nem tid for mig,” siger hun.

Klare retningslinjer fremover

I en klage til ledelsen lød det fra en gruppe medarbejdere i sommer, at der hersker en uheldig »festkultur« i partiets arbejdsmiljø på Christiansborg.

Partiets nye gruppeformand René Gade erkender, at der kan have været problemer i omgangen mellem ledende medarbejdere og ansatte.

Han understreger, at disse tilfælde ikke er okay:

”Hvis det sker i dag, er det ikke okay. Det kan vi ikke acceptere. Der er altid to sider af sådan en sag, men der skal vi virkelig stå vagt om det ledelsesansvar, der ligger, og der må vi kigge meget kritisk på, hvis der er sket sådan noget.

Har jeres medarbejdere, der har været involveret i de her sager, håndteret det efter partiets standarder – set med dine øjne?

”Det er sager, jeg sidder og kigger på nu. Men flere af de historier, jeg har hørt om og gravet i, kan vi ikke acceptere.  Jeg er i gang med at få matchet rygterne med fakta – og  så skal  jeg som nuværende gruppeformand og vikarierende sekretariatschef gå ind og sikre den rette konsekvens, hvis der er sket noget. For vi kan ikke stå på mål for at sige noget, der ikke er rigtigt og heller ikke have en arbejdsplads, hvor folk ikke er trygge og føler sig ledet godt.

Hvis der er hold i de historier – som også du undersøger – kan disse medarbejdere så fortsætte?

”Hvis det er medarbejdere, der i dag er hos os, som tilsyneladende tidligere har handlet på en måde, der ikke er ok, så må vi drage en konsekvens overfor dem. Vi skal have en organisation, der viser, at vi er Alternativet og leverer benhårdt, hvis nogen overtræder de rammer og de værdier, vi gerne vil repræsentere. Det skal ikke gå ud over alle vores medlemmer og vores parti, hvis nogen kvajer sig.”

Hvad er den standard, du gerne vil have fremadrettet?

”Jeg vil ikke være dommer. Men i vores ledelseslag og som politikere har vi et specielt ansvar. Vi MF’ere har et endnu større ansvar end medarbejderne. Der er tæt på nul-tolerance. Der må ikke skabes tvivl om, hvorvidt ting er professionelle, og om man kan møde på arbejde næste morgen og have en professionel relation. Vi skal i den grad have mulighed for at hygge os, gå ud og have en god aften sammen. Men hvis der bliver overskredet en grænse, så er ansvaret som udgangspunkt hos lederen,” siger han.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Regeringens embedsmænd begår magtmisbrug

Morten Uhrskov Jensen
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem.

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her