Ny regering skal føre borgerlig politik
Mere end nogensinde før er der brug for en stabil politisk periode med en regering, som lægger en klar kurs og holder, hvad den lover. Det bliver en klar rettesnor for en ny, borgerlig regering.
Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllandsposten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.
Glæden over valgsejren i 2011 holdt kun i få dage. Så snart regeringsgrundlaget var underskrevet i det berømte sorte tårn på Amager, stod det klart, at den nye regering var kommet rigtig galt fra start.
Tilliden mellem de vælgere, der havde sat deres kryds på den nye regering og de ansvarlige politikere, var væk. Og den er næppe blevet styrket af det efterfølgende kaos og mangel på politisk ledelse, som endte med SF’s nedsmeltning og regeringsexit.
Som borgerlig og regeringsansvarlig i en stabil periode på 10 år er det bedrøveligt at se på, hvordan den nuværende regering har håndteret magten. Det er helt sikkert en stor del af forklaringen på, hvorfor Danmark har den største politiske tillidskrise i over 40 år.
Mere end nogensinde før er der brug for en stabil politisk periode med en regering, som lægger en klar kurs og holder, hvad den lover. Det bliver en klar rettesnor for en ny, borgerlig regering.
Der er brug for en ny udvikling i Danmark. Og der er brug for en klar borgerlig kurs med mærkbare forandringer i retning af et samfund med mere frihed og større personligt ansvar. Et samfund med en styrket indsats for vores fælles værdier. Og et samfund med en langt stærkere økonomi, der for alvor vil give plads til privat initiativ og skabe velstand i Danmark.
Det Konservative Folkeparti vil ikke blot en borgerligt ledet regering, vi har også ambitionen om, at en borgerlig regering skal føre borgerlig politik. Vi kan ikke leve med en regering, der eksempelvis hæver bundskatten med 17 mia. kr., som vi netop har set den nuværende regering aftale med Venstre. Det kommer ikke til at ske med konservative stemmer. Vi ønsker tværtimod lavere skatter både i bunden og i toppen af skatteskalaen.
Vi vil også sætte væksten i det offentlige forbrug i stå. Vi trykker på bremsen frem for speederen i det offentlige forbrug. Verdens største offentlige sektor – med dertil hørende suveræn førsteplads som verdens hårdest beskattede folkefærd – skal ikke blive større. Tværtimod skal der nu være plads til vækst i den private sektor.
Danmark falder stille og roligt ud af listen over verdens mest rige lande. Vi har i mange år været en fast bestanddel på toptilisten, men med den nuværende udvikling skal vi være glade for bare at være i toptyve. Danmark bliver hele tiden relativt fattigere.
Den udvikling skal vendes. Danmark skal igen være et rigt land med en stærk økonomi. Det skal ske gennem nulvækst i det offentlige forbrug, store skatte- og afgiftslettelser til både borgere og virksomheder, reformer af de offentlige overførsler med henblik på at øge den økonomiske gevinst ved at arbejde samt mindre bureaukrati og færre regler.
Ansvaret skal tilbage til borgerne. Hvis det skal lykkes at øge velstanden herhjemme, så skal mentaliteten i samfundet også følge med. Det går ikke, hvis vi tror, at det offentlige løser alle problemer. Vi må også selv tage fat.
I dag foretrækker kun en fjerdedel at klare sig selv frem for at bede det offentlige om hjælp. I 1995 var det næsten 60 pct. Samtidig er vi det land i verden, hvor færrest finder det vigtigt at lære deres børn om værdien af hårdt arbejde. Færre end 5 pct. af danskerne mener, at hårdt arbejde er en værdi, som de lægger vægt på at videregive til deres børn.
Den udvikling skal vendes. Vi skal have et Danmark, hvor hårdt arbejde og ansvarlighed er grundlæggende værdier, og hvor vi har mere fokus på at hjælpe dem, som ikke kan klare sig selv.
Fundamentet for et velstående samfund er en veluddannet befolkning. Derfor skal uddannelse med vægt på både viden og dannelse også opprioriteres i en ny, borgerlig regering. I blå blok har vi delte meninger om den seneste folkeskolereform. Hvor den røde regering sammen med Venstre og Dansk Folkeparti vil indføre heldagsskolen for alle børn, uanset om de har behov eller ej for tvungen lektielæsning henne på skolen sent om eftermiddagen, så er Det Konservative Folkeparti imod. Derfor har vi fået gennemført, at heldagsskolen først kan gennemføres efter et valg – hvor vælgerne har haft lov til at give deres synspunkt til kende.
Vi mener, at en borgerlig regering skal arbejde for frihed til familierne, herunder også friheden for børn og deres forældre til selv at vælge, hvor lektierne skal laves.
Vi står vagt om folkeskolen, men vi frygter, at indførelsen af heldagsskolen vil øge elevtrafikken ud af folkeskolen og over i privatskolerne. Tilbage står folkeskolen med et dårligere og dårligere produkt, der ikke er tilpasset forældre, der gerne vil være sammen med deres børn, og ej heller til elever, der gerne selv vil disponere over deres fritid. Det kommer ikke til at ske med konservative stemmer.
Uddannelsessystemet bør stå meget centralt i en borgerlig regering. Uddannelse er vejen til vækst og velstand, men lige så vigtigt er det en sikker vej til selvforsørgelse. Derfor gælder det om at sikre en så god og velfungerende uddannelsessektor som muligt, for i sidste ende er det grundlaget for et selvforsørgende og rigt samfund med overskud til at tage sig af dem, som ikke kan klare sig selv.
Et velstående og frit samfund må også være kendetegnet ved lov og orden. At det er trygt at færdes på gaden, og at man kan have sin bolig og sine værdier i fred.
Lige nu står vi med den største udenlandske indbrudsbølge nogensinde i Danmark. Hver fjerde sigtede i indbrudssager er en tilrejsende kriminel. Hertil skjuler sig et stort mørketal, da kun en brøkdel af indbruddene faktisk ender med sigtelse. Politiet vurderede tidligere på året, at op imod halvdelen af alle indbrud blev begået af tilrejsende kriminelle.
Indbrudsturismen skal bekæmpes hårdere. Straffene for indbrud skal være langt højere i Danmark. Vi har så lavt et strafniveau for indbrud, at rumænske tyvebander gerne kører 1.200 kilometer gennem Tyskland uden så meget som at forsøge et indbrud på tysk jord. I stedet er målet skruppelløse tyvetogter i Danmark, fordi straffen er så meget lavere i Danmark end i Tyskland.
Samtidig skal de udenlandske kriminelle sendes hjem til afsoning i egne fængsler. Det er ganske enkelt forargeligt og stødende for retsfølelsen, når man på nationalt tv skal høre en rumænsk indbrudstyv sammenligne danske fængsler med femstjernede hoteller. Det afskrækker ikke ligefrem de kriminelle. De gør os ydermere til grin ved at håne os for, at de også får penge, mens de afsoner, som de så kan sende hjem til deres familier i Rumænien.
En ny, borgerlig regering vil føre en langt hårdere og konsekvent linje i retspolitikken modsat den nuværende regerings laden stå til, og hvor man febrilsk prøver at bilde danskerne ind, at en passcanner i Københavns Lufthavn vil kunne dæmpe indbrudsturismen. Det Konservative Folkepartis opskrift er strengere straffe, hjemsendelse af udenlandske kriminelle og flere penge til politiet. Det vil vi bringe videre til en borgerlig regering.
Vi skal have et effektivt samfund, men vi skal også have et menneskeligt samfund. Det gælder blandt andet i sundhedssektoren. Derfor betyder en blå regering en mere effektiv struktur og ledelse i sundhedssektoren. Regionernes dage er talte.
De vil blive nedlagt og opgaverne fordelt mellem kommuner og stat. Effektiviseringsgevinsten vil gå til at sikre et bedre og mere menneskeligt samfund, hvor hensynet til patienterne er udgangspunktet.
Samtidig har Det Konservative Folkeparti sat ekstra penge af til en forbedret og øget sundhedsindsats. Det omfatter blandt andet penge til at dække omkostningerne til den ændrede alderssammensætning i befolkningen, som medfører flere udgifter til sundhed, ligesom vi mener, at Danmark skal være et af verdens absolut bedste lande til behandling af kræft.
Et menneskeligt samfund er også et samfund, hvor borgeren kommer før systemet. Det er der desværre en lang række eksempler på ikke sker i dag.
Især myndigheder som skattevæsenet, fødevarekontrollen og Arbejdstilsynet har i dag vidtgående beføjelser, der i flere tilfælde rækker videre end selv politiets.
Det Konservative Folkeparti vil sikre, at et politisk systemskifte ikke blot giver en anden politik. Det skal også føre til et kulturskifte i myndighedsudøvelsen. Det skal simpelthen gennemsyre al servicering af borgerne, at systemet er til for borgeren og ikke omvendt. Det bliver en kæmpemæssig opgave for en ny regering.
Men den er strengt nødvendig.