Arkæologer fandt ældgammel massegrav: Et af Biblens mysterier kan være løst

En 30 år lang udgravning kan måske løfte sløret for et mystisk folk, som i Biblen blev ledet af krigeren Goliat, og som betragtes som fortidens bosættere i Palæstina.

Artiklens øverste billede
Udgravningen afslørede, at kroppene blev begravet med armbånd og øreringe, ligesom parfumer var lagt ned i gravene til de døde. Foto: Tsafrir Abayov/AP.

Søndag afsluttede et hold arkæologer en 30 år lang udgravning i det sydlige Israel med et resultat, der mildest talt var opsigtvækkende.

For første gang nogensinde har forskere fundet en massegrav af de såkaldte "filistre", som i Biblen var israelitternes ærkefjende. Selvom filistrene er centrale i det gamle testamente, er de fortsat et stort mysterium. Men den nyfundne massegrav med omkring 200 fossile skeletter kan muligvis kaste ny viden om filistrene, som er beskrevet som fortidens bosættere i Palæstina.

»Efter årtiers undersøgelse af de ting, filistrene har efterladt, står vi endelig ansigt til ansigt med filisternes skeletter. Med denne opdagelse er vi tæt på at løse gåderne bag deres oprindelse,« siger Daniel M. Master, professor i arkæologi ved Wheaton College og en af lederne af udgravningen, til Independent.

De mange skeletter blev fundet ved siden af smykker og parfumerede olier, og derfor kan arkæologer fastslå, at der er tale om filistre og ikke israelittere.

Foto: Tsafrir Abayov/AP

Se videooptagelse af udgravningen her.

Den vel nok mest kendte filister var Goliat, den frygtindgydende kriger, som ifølge de bibelske skrifter blev dræbt af en ung Kong David i den kendte fortælling om Davids kamp mod Goliat. Filistrene var bosat på Palæstinas kyst i de fem byer Gaza, Ashdod, Ashkalon, Gat og Ekron, og i Biblen er de allerede beskrevet fra omkring 1200 f.kr.

Alligevel kan videnskaben ikke tegne en klart billede af filistrene, der er betegnet om et havfolk, der har rejst gennem Middelhavsområdet, ind i Egypten og endt i det, der i dag er kendt som Gazastriben.

Arkæologerne har holdt fundet hemmeligt i tre år, indtil deres udgravning var fuldt afsluttet. Begrundelsen lyder ifølge Daniel M. Master, at holdet for alt i verden ikke ville tiltrække religiøse demonstranter, der potentielt ville ødelægge massegraven.

»Vi var nødt til at bide i vores tunger i lang tid,« siger professoren.

Før i tiden har ultra-ortodokse jøder samlet demonstrationer om arkæologiske udgravninger for at spolere arbejdet med argumentet om, at de menneskelige rester kunne være jødiske, og at en udgravning derfor var en krænkelse af deres religion.

Forskerholdet gravede tre meter ned i jorden for at finde fossilerne på den forhistoriske kirkegård, der ifølge forskerne blev til en romersk vingård århundreder senere. Udgravningen afslørede, at kroppene blev begravet med armbånd og øreringe, ligesom parfumer var lagt ned i gravene til de døde.

Det passer med beskrivelser af filistre, som begravede deres døde med parfumeflasker i nærheden af ansigtet, og i nærheden af benene lagde de krukker, der sandsynligvis indeholdt olie, vin eller mad.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.