Ny forskning: Allergipiller kan forstærke effekten af kemoterapi

Ganske almindelige antihistaminer, der kan fås i håndkøb på apoteket, kan formentlig hjælpe kræftpatienter, viser et dansk forskningsprojekt.

Artiklens øverste billede
Hvert år rammes 17.797 mænd og 17.303 kvinder af kræft i Danmark. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard

To kræftlæger og forskellige forskningsgrupper fra Kræftens Bekæmpelse står bag et nyt forskningsprojekt, der kobler allergimedicinen, antihistamin, og kemoterapi i kampen mod kræft. Og det ser ud til at virke.

I en netop udgivet forskningsartikel konkluderer gruppen, at en bestemt type antihistamin ser ud til at have en positiv effekt i forhold til at forstærke effekten af kemoterapi, fortæller post doc. Anne Marie Ellegaard, der sammen med ni andre forskere står bag den nye opdagelse.

»Det startede med, at vi fandt ud af, at de er nogle stoffer, der har nogle bestemte fysiske kemiske egenskaber, som gør, at de slår kræftceller ihjel uden at slå de raske celler ihjel. Det, synes vi selvfølgelig, var rigtig interessant og begyndte at kigge på alle de her stoffer,« siger hun.

Blandt de 100 stoffer, som forskerne identificerede med netop de egenskaber, var der medicin, som bliver brugt til at behandle en række vidt forskellige sygdomme, heriblandt malaria, depression, psykoser, forhøjet blodtryk og allergi.

»Derfor kan man sige, at antihistaminerne sådan set ikke er taget helt ud af det blå, for de er sådan set bare én blandt mange typer medicin, der kan det her med at slå kræftceller ihjel uden at slå de raske celler ihjel. Vi gik videre med antihistaminerne, fordi de er kendt for at være harmløse stoffer,« forklarer Anne Marie Ellegaard, der påpeger, at antihistaminerne har meget få bivirkninger og samtidig er billige.

Forskningsgruppen har sammenholdt sine egne data fra laboratoriet med registerdata fra danske kræftpatienter, der er blevet behandlet med kemoterapi i perioden 1995 og 2011. Dataene viste, at de patienter, der havde en recept på en bestemt type antihistaminer under kemobehandlingen, havde en bedre overlevelse, end dem, der ikke havde en sådan recept.

De antihistaminer, som har den største effekt, hedder loratadin og ebastin. Loratadin findes i den tablet, der hedder mildin, og kan fås i håndkøb på apoteket. Patienter, der fik kemoterapi og samtidig tog antihistamin med loratadin, havde 24 pct. lavere risiko for at dø, end patienter, der ikke tog tabletter med samme stof. Ebstatin viste sig at nedsætte risikoen for at dø af kræft med 19 pct, viser undersøgelsen.

Og det er rigtig gode nyheder, fortæller Anne Marie Ellegaard:

»Vi synes, det er en ret stor opdagelse. Man kan sige, at perspektiverne i opdagelsen er store, fordi vi jo ikke har bevist, at det virker på kræftpatienter endnu - det er næste skridt for os. Men man kan sige, at perspektivet i at kunne give folk en allergipille, som både har meget få bivirkninger, er billig, og som får deres kemoterapi til at virke bedre, dét synes vi er ret stort,« siger hun.

Nu skal forskerne i gang med at lave kliniske forsøg, hvor de tester stofferne på kræftpatienter, der modtager kemoterapi.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.