Klimaforandring er måske langt værre end frygtet
Færre iskrystaller og mere væske i skyerne kan medføre en temperaturstigning på 5,3 grader, fastslår ny forskning.
Ved det seneste klimatopmøde COP21 i Paris i december sidste år gav verdens ledere hinanden hånd på at holde den globale temperaturstigning under 2 grader - og helst under 1,5 grader.
Det ambitiøse klimamål ser nu ud til at blive endnu vanskeligere at nå.
Ny forskning udgivet i magasinet Science tyder nemlig på, at tidligere fremskrivninger af klimaforandringen voldsomt har undervurderet skyernes rolle i det komplicerede klima-regnestykke.
Ifølge forskere ved Yale Univeristy, der står bag undersøgelsen, indeholder skyer meget mere væske, i stedet for is, end det tidligere har været antaget. Og det er afgørende for temperaturen, fordi skyer med iskrystaller reflekterer mere sollys, end skyer med væske, og hindrer dermed i et større omfang opvarmning af Jordens overflade.
Væsken i skyerne kan resultere i en fordobling af CO2 i Jordens atmosfære, sammenlignet med præ-industrielle tider, hvilket omsat til temperaturer svarer til en stigning på op til 5,3 grader - altså langt varmere end hvad tidligere temperatur-fremskrivningsmodeller har antaget.
»Modeller har systematisk undervurderet mængden af væske i skyerne, og det betyder, at vi ikke forstår feedback-processerne fuldstændigt. Det betyder, at vores grænse for opvarmningen nu er endnu højere, hvilket kan resultere i alvorlige konsekvenser for os i forhold til klimaforandring,« siger forklarer Ivy Tan, der er en af forskerne bag den nye opdagelse.
Det er især mangel på data om vanddamp og netop skyernes indhold af væske, der ligger til grund for temperatur-forvirringen, tilføjer hun.
Allerede sidste år fastslog forskere, at kortsigtede udsving i skyerne har store konsekvenser for varmen på Jorden. Det var forskere fra National Center for Atmospheric Research, som stod bag opdagelserne dengang, der ligesom nu tydede på, at der er begået »store fejl i klimasimuleringer i forhold til skyer«.
På COP21-topmødet vedtog 195 lande den såkaldte Paris-aftale, der træder i kraft 2020. Aftalen indebærer, at den globale temperaturstigning holdes under to grader i forhold til førindustrielt niveau. Verden stiler mod, at udledningen af drivhusgasser topper hurtigst muligt - med hurtige reduktioner derefter.