Afsmeltningen af Grønlands indlandsis sætter klimamodeller skakmat

Klimaforskerne er foruroligede over en række kraftige, men kortvarige, afsmeltningsepisoder, der har fundet sted på Grønland siden 2010. De to seneste episoder fandt sted 8.-11. juli og 27.-28. juli 2012. Det skriver Videnskab.dk.

Under den ene episode målte forskerne mere end 28 centimeter afsmeltning per dag. Det er den højeste smelterate nogensinde dokumenteret på indlandsisen.

Selvom de to episoder kun varede seks dage tilsammen, bidrog de med 14 procent af hele årets afsmeltning.

Forskerne bag en ny undersøgelse har nu fundet årsagen til de to usædvanlige hændelser. De fandt alarmerende nok, at de nuværende klimamodeller ikke var i stand til at forudsige hændelserne nøjagtigt.

»De mest almindeligt brugte klimamodeller er ikke særlig gode til at fange disse kortvarige, men kraftige, afsmeltningshændelser,« fortæller undersøgelsens hovedforfatter Robert Fausto fra Geological Survey of Denmark and Greenland (Geus). Han fortsætter:

»Konsekvensen er, at vi kommer til at underestimere hændelsernes betydning for afsmeltningen på Grønland, og det vil akkumulere over tid.«

Læs mere: 11.000 år gamle begivenheder påvirker den grønlandske iskappe

Den nye undersøgelse, der er publiceret i tidsskriftet Geophysical Research Letters, kan hjælpe andre forskere med at forbedre forudsigelserne for den fremtidige afsmeltning på Grønland.

Blæst og regn smelter isen, og det går stærkt

Normalt er det sollysets varme - den såkaldte strålingsenergi - der får Grønlands indlandsis til at smelte, men i 2012 var der andre kræfter på spil.

Et højtryksområde lå ud for Grønlands østkyst, mens et lavtrykssystem var under opsejling ved vestkysten. De tvang i fællesskab varm og fugtig luft op langs kysten og ind over iskappen.

Det skabte de ideelle forhold for afsmeltning langs hele iskappens vestlige rand.

Den varme og fugtige luft medbragte en stor mængde energi fra en række atmosfæriske kilder, som forskerne kalder ‘non-radiative energy’, båret af den varme og fugtige luft. ('Non-radiative energy' kan groft oversættes til 'energitilførsel fra varm og fugtig luft', red.)

Da de studerede data fra vejrstationer verden over, så forskerne, at det var denne energitilførsel fra varm og fugtig luft, der var skyld i størstedelen af den hurtige afsmeltning.

Læs mere: Danske droner filmer stor trussel mod Indlandsisen

Robert Fausto forklarer:

»Da vi analyserede vores vejrdata, blev vi overraskede over, at den kraftige afsmeltning skyldtes den varme og fugtige luft i stedet for det mere klassiske billede med sollyset.«

»Man skulle ikke tro, at regnfuldt og overskyet vejr kunne være skyld i afsmeltning på Grønland, men det er faktisk meget vigtige årsager bag disse afsmeltningshændelser. Regn indeholder nemlig en masse varme,« forklarer Fausto.

Læs mere: Hertil og ikke længere - bunden af Indlandsisen er nået

Forskerne undersøgte efterfølgende, hvor gode klimamodellerne var til at forudsige forandringer i energitilførslen fra varm og fugtig luft over Grønland i løbet af hændelserne. Det var ikke gode nyheder.

»Modellerne er ikke særlig gode til at opfange afsmeltningerne, fordi de undervurderer denne type energitilførsels betydning,« udtaler Fausto.

Læs mere om, hvordan den langsigtede afsmeltning er den største trussel, på Videnskab.dk.