Forskere: Når vi styrer børns leg, dræbes deres kreativitet

Fysisk aktivitet til børn lyder som en god idé – men er det ikke nødvendigvis, hvis det går ud over den tid, hvor børnene kan lege præcis det, de har lyst til.

Det viser et nyt canadisk studie, hvor forskerne har interviewet 25 børn i alderen 7-11 år om deres yndlingslege. Resultatet kaster et kritisk lys på de canadiske – og danske – politikeres ønske om at få børn til at dyrke mere motion ved at sætte deres leg i rammer, når de er i skole.

Det skriver Videnskab.dk.

»Myndighederne fokuserer på de fysiske aspekter ved leg, men derved tilsidesætter de mange aspekter, som er gavnlige for unge menneskers følelsesmæssige og sociale helbred.«

»Via leg opbygger børn et bedre fysisk helbred – men de opbygger også kognitive og sociale færdigheder. Det er klart, at vi skal bekæmpe fedme. Men er det nødvendigt at vride armen om på legen for at opnå det mål?« siger professor ved University of Montreal Katherine Frohlich, som står bag studiet, i en pressemeddelelse.

Læs også hos Videnskab.dk: Børn skal lege sig klogere i skolen

Efter den nye folkeskolereform blev indført, har danske skoleelever skullet deltage i langt flere voksenstyrede fysiske aktiviteter. På nogle skoler har man endda inddraget den fri leg i frikvarterene.

Dét er i virkeligheden skidt, hvis borgerne i fremtidens Danmark skal være kreative socialt intelligente, vurderer Stine Liv Johansen. Hun er adjunkt ved Medievidenskab på Aarhus Universitet.

»I Danmark er vi i fuld gang med at sætte legen på formel. Det har vi gjort i nogle årtier for at komme væk fra reformpædagogikken. Men alle tiltagene modarbejder det, vi egentlig gerne vil have. Vi vil have kreative mennesker, der kan tage selvstændige beslutninger.

Læs også hos Videnskab.dk: Innovative mennesker har haft en kreativ barndom

»I den forbindelse er fri leg vigtig. Fri leg er den afgørende kraft i forhold til at kunne overskride sig selv og indgå i kreative processer. Jeg mener, at konsekvensen er, at vi nu har en ungdomsgeneration, som hele tiden kun vil gøre det, de får at vide, er ’det rigtige’.«

»Jeg møder dem på universitetet. De kan ikke lege, men de vil vide, hvad de har for af lektier, så de kan lave dem til næste uge. Det er konsekvensen, når vi reducerer legen til noget, der har et funktionalistisk formål, snarere end en værdi i sig selv. Vi spærrer for nogle af de sidegevinster, legen har,« siger Stine Liv Johansen.

Læs også hos Videnskab.dk: Nobelpristager: Leg er vigtigt, hvis du vil nå til tops

Det canadiske studie går ud fra, at børn i en vis udstrækning selv ved, hvad der kan udvikle dem. At de selv har en fornemmelse for, hvordan de gennem leg kan udvikle sig til at blive hele mennesker.

De børn, der vokser op i øjeblikket, har ikke så mange muligheder for fri leg, vurderer Stine Liv Johansen.

Det skyldes ikke kun, at der er opstået et stort fokus på, at børns leg skal styres i retning af at være aktiv. I de seneste år er der kommet et stort fokus på, at børn skal lære noget. Også på de tidspunkter, hvor de tidligere slappede af med TV, fri leg eller computerspil.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvad betyder barndommen for vores personlighed?

Computerspil og børne-TV skal lære børnene om tal og bogstaver. Og når børnene er færdige i heldagsskolen, går mange til voksenstyrede fritidsaktiviteter, hvor de skal lære at spille fodbold eller musik.

»Jeg mener, vi gør børnene en bjørnetjeneste. For hvis ikke de har et rum, hvor de kan finde deres egne grænser, er de fuldstændig afskrevet fra noget af det vigtigste i et menneskeliv: At finde ud af, hvem de er og hvad de kan,« siger Stine Liv Johansen.