Dansk astronaut efterlyser navn til sin rummission

Der sættes nu en konkurrence i gang, der skal finde et navn til Andreas Mogensens mission i rummet.

Artiklens øverste billede
Andreas Mogensen skal i 2015 på en mission ud i rummet - måske som den første dansker nogensinde.

Vi kender Sputnik, og vi kender Apollo-missionerne.

Men hvad skal vi kalde den mission, som danske Andreas Mogensen skal på i 2015?

Missionen mangler et navn, og derfor søsætter den europæiske rumorganisation ESA og Udannelses- og Forskningsministeriet nu en konkurrence om at finde det bedste navn til missionen i rummet.

Andreas Mogensen kan blive den første dansker i rummet, men han har en skarp konkurrent.

Rumkapløb

Danmark har nemlig fået sit eget rumkapløb, som spidser til.

Ved et pressemøde i Planetariet i København blev den 37-årige Andreas Mogensen i august sidste år officielt præsenteret som den første dansker i rummet.

Mogensen har fået plads i en russisk Soyuz TMA-18 raket, som den 4. oktober 2015 sendes i vejret fra Baikonur Cosmodrome i Kasakhstan. Målet er den internationale rumstation, hvorfra turen efter 10 dages ophold går hjem igen.

Men i London pønser en anden dansker på at overhale Mogensen indenom for at tage trofæet som landets første rummand.

Den 45-årige Per Wimmer satser på at komme i rummet i første halvår af 2015, og i modsætning til Mogensen betaler han selv for turen.

Navnekonkurrence

Andreas Mogensen vil på missionen til den internationale rumstation blandt andet skulle forske i konsekvenserne af vægtløshed og teste nye teknologier, der kan være med til at bane vejen for missioner til fjernere himmellegemer.

"Jeg  har brug for jeres hjælp til at finde et navn til min mission. På missionen skal jeg teste nye teknologier, som f.eks. nyt kommunikationsudstyr, der gør det nemmere at kommunikere mellem Rumstationen og Jorden og en ny beskyttende kropsdragt kaldet ’Skinsuit’, der kan modvirke de skadelige virkninger af vægtløshed. Jeg elsker sport, og dyrker rugby, basketball og faldskærmsudspring, og så følger jeg gerne med i forskningen i astrofysik, exobiologi og evolution. Jeg håber, det kan give jer lidt inspiration til navnet på min mission," siger Andreas Mogensen i en pressemeddelelse.

Navnekonkurrencen kan følges på hjemmeside www.esa-astronaut.dk, hvor vinderen kåres i april.

Udover udskrivelse af navnekonkurrencen sættes en række formidlings- og undervisningsaktiviteter også i gang.

Minister håber, det vil inspirere

F.eks. vil alle danske skoler og gymnasier i slutningen af marts modtage et brev fra den danske astronaut, hvor han inviterer de yngste til at deltage i en Lego-konkurrence og de ældste til at bygge en robot, der kan løse praktiske opgaver på rumstationen.

Uddannelses- og forskningsminister, Sofie Carsten Nielsen (R),  glæder sig over aktiviteterne i forbindelse med danskerens mission.

"Gennem hjemmesiden får hele nationen mulighed for at følge Andreas Mogensens forberedelser og mission til Den Internationale Rumstation. Jeg håber, at den og han vil inspirere rigtig mange danske børn, unge og voksne til at opsøge viden og interessere sig endnu mere for teknik og naturvidenskab. Jeg ser frem til at følge konkurrencerne og Andreas Mogensens træning og forberedelser," siger Sofie Carsten Nielsen i pressemeddelelsen.

De forskellige aktiviteter arrangeres i samarbejde mellem det Nationale Center for Undervisning i Natur, Teknik og Sundhed, Naturvidenskabernes Hus, DTU-Space, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Videnskab.dk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.