Robotter skal redde truede hvaler
Undersøiske robotter udviklet af amerikanske forskere skal holde øje med truede bestande af hvaler i realtid, så risikoen for, at skibstrafik skader eller dræber hvalerne, mindskes. Og ifølge en dansk hvalekspert er der tale om et gennembrud i beskyttelsen af hvaler.
En række hvalarter er truet med udryddelse, og verden over arbejder forskere på at udvikle metoder, der kan hjælpe hvalerne mod dyrenes helt store problem, nemlig mennesket. Det nyeste våben i kampen for hvalerne er en række to meter lange, torpedolignede undervandsrobotter udviklet af det private amerikanske havforskningscenter Woods Hole Oceanographic…