Hjertesunde fisk kan være en skrøne

Ny forskning peger på, at fisk ikke beskytter mod blodpropper i hjertet. Tværtimod.

Artiklens øverste billede
I årtier har forskere ment, at fisks høje indhold af omega-3-fedtsyrer er godt for hjertet. Men passer det?

I årtier har forskere ment, at fisks høje indhold af omega-3-fedtsyrer er godt for hjertet.

Det hele begyndte i 1970'erne, da to læger fra Aalborg påviste, at grønlændere får markant færre blodpropper end danskerne. De to læger kædede det sammen med, at grønlændere spiser masser af fisk.

Nu peger ny forskning fra Aalborg Universitetshospital imidlertid på, at fisk ikke beskytter mod blodpropper i hjertet. Forskerne mener at have påvist, at en fiskerig kost øger inflammationen i kroppen - hvilket kan forårsage blodpropper i hjertet.

Undersøgelsen er netop publiceret i det internationale kardiologiske tidsskrift Atherosclerosis.

"Stinkende sikkert"

"Vi har målt inflammationen i blodet hos grønlændere, og resultatet er stinkende sikkert: Den traditionelle grønlandske kost med masser af fisk øger inflammation. Det stik modsatte af det, vi forventede. Inflammation og blodpropper i hjertet hænger sammen. Jo mere inflammation, jo højere forekomst af blodpropper," siger Stig Andersen, der er forskningsansvarlig overlæge og leder af Center for Grønlandsforskning på Aalborg Universitetshospital.

Forskerne har taget blodprøver på 535 personer i Grønland i aldersgruppen 50-69 år, som har øget risiko for at få blodpropper i hjertet. De har målt to markører for inflammation, YKL-40 og hsCRP, og analyseret grønlændernes madvaner ved hjælp af omfattende kostspørgeskemaer.

Undersøgelsen, der er lavet i samarbejde med forskere fra Herlev Hospital og Københavns Universitet, viste, at de grønlændere, der primært spiste traditionel grønlandsk kost som fisk, sæl og hval havde markant mere inflammation i kroppen sammenlignet med de, der primært spiste importerede fødevarer.

Også når forskerne korrigerede for kendte faktorer, der påvirker inflammation, som køn, alder, BMI, rygning og alkoholforbrug, viste den fiskerige kost sig at forårsage inflammation i kroppen.

Fiskenes effekt er aldrig bevist

Undersøgelsen gør op med den udbredte antagelse, at man skal have "fisk på recept," mener forskerne, der peger på, at den nye viden giver anledning til at overveje kostrådene om fisk.

"Selvom der i de sidste 40 år er lavet utallige undersøgelser om fiskeolies forebyggende virkning på blodpropper i hjertet, er der aldrig fundet et entydigt bevis på, at det har en effekt. Måske er det her med, at fede fisk beskytter mod hjertekarsygdom en skrøne," siger Stig Andersen.

Forskerne vil nu undersøge, om inflammationen hos grønlænderne, og dermed forekomsten af blodpropper i hjertet, kan hænge sammen med noget helt andet, f.eks. forurening i fiskene.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.