Fortsæt til indhold
Viden

Dansker med i »episk« dyk i Titanic-ubåd

Dansk marinarkæolog er sejlet med ubåden "Alvin" ned for at besøge berømt vrag ud for Grønland.

Videnskab.dk

170 meter nede i det iskolde dyb sydvest for Grønland ligger vraget af et 57 meter langt skib i næsten totalt mørke.

En stime af røde fisk svømmer ind og ud af det gamle skrog, indtil de rammes af projektørlyset fra en ubåd og skynder sig i skjul.

Ubåden er ingen ringere end ”Alvin”: Et bemandet fartøj, der har været på et utal af eventyr gennem sit mere end 60 år lange liv.