Næsten halvdelen af året kan være sommer om 80 år, hvis vi lader klimaet køre los

Forskningen i klimaforandringer efterlader ikke megen tvivl om, at vi står i en situation, hvor det kræver handling, hvis vi skal forhindre udviklingen i retning af et stadigt varmere klima.

Samtidig skorter det heller ikke på scenarier, der beskriver, hvordan verden vil komme til at se ud, hvis ikke vi foretager os noget - eller hvis vi ikke foretager os nok.

Nu har en gruppe kinesiske forskere lavet et regnestykke, der viser, hvordan forholdet mellem årstiderne på den nordlige halvkugle vil komme til at se ud om mindre end hundrede år, hvis vi kaster håndklædet i ringen og lader stå til.

Omkring halvdelen af kalenderåret kan ifølge forskerne, hvis studie er publiceret i Geophysical Research Letters, kunne defineres som sommer i år 2100, hvis vi lader klimaforandringerne køre los. Det skriver The Guardian.

Forskerne har anvendt historiske klimadata fra 1952 til 2011 som udgangspunkt for deres beregninger og har defineret sommer som perioden med de 25 pct. varmeste temperaturer i de enkelte år og vinter som perioden med de 25 pct. koldeste temperaturer i de enkelte år.

Data fra studiet viser, at sommeren på den nordlige halvkugle er vokset fra gennemsnitligt 78 dage i landene på den nordlige halvkugle i 1952 til 95 dage i 2011. Samtidig er vinteren på den nordlige halvkugle skrumpet fra 76 dage til 73 i samme periode.

Med udgangspunkt i de tal har forskerne foretaget en matematisk fremskrivning, som viser, at sommeren - under den forudsætning, at vi ikke gør noget for at bekæmpe global opvarmning - i år 2100 i gennemsnit vil vare 166 dage på tværs af landene på den nordlige halvkugle. Det får selvsagt de andre årstider til at blive endnu kortere, og ifølge studiet vil vinter-årstiden i år 2100 være helt nede på omkring 31 dage - altså blot en måned.

Det stærkt forandrede forhold mellem sommer og vinter vil ifølge forskerne få de største konsekvenser omkring middelhavsregionen og i Tibet.