Forskere vil pille ved priser og placeringen af usunde fødevarer

Hvis vi skal nedbringe overvægt blandt børn og unge, skal der større strukturelle samfundsændringer til, konkluderer flere forskere.

Artiklens øverste billede
Slik bør stå i en sektion for sig selv, for eksempel nede bagerst i butikken, i stedet for at stå i børnehøjde ved kassen, mener Torben Jørgensen, professor i sundhedsfremme. Foto: Benjamin Nørskov

Antallet af overvægtige børn ligger mellem 10-25 procent, konkluderede en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse for nylig.

Samtidig er det de færreste børn og unges mad- og måltidsvaner, der lever op til de nationale kostråd, fortalte forskerne i rapporten.

Nu kommer de samme forskere med fem råd og anbefalinger til, hvad vi kan gøre på samfundsplan for at få flere til at spise sundere. Det skriver Videnskab.dk.

1. Lavere priser på sund mad

Ifølge forskerne er prisreguleringer blandt de mest effektive midler til at fremme sundere mad- og måltidsvaner.

De foreslår at sænke priserne på sunde føde- og drikkevarer som frugt og grønt. Samtidig bør der være afgifter på usunde føde- og drikkevarer som for eksempel slik, chokolade og sukkersødede drikkevarer.

Læs også: Stor rapport afslører: Alt for mange unge spiser usundt og er overvægtige

»Det her initiativ er vigtigt, fordi vi også når dem, som ikke har så mange ressourcer,« siger Ulla Toft, en af forskerne bag rapporten og chef for Sektionen Sundhedsfremme og Forebyggelse, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. 

2. Omplacér varer i butikkerne

Et andet vigtigt område at arbejde hen imod er butiksindretning, herunder den højde, de usunde ting er placeret i.

Hvis sunde varer er placeret mere centralt i butikken, køber folk automatisk mere, konkluderer forskerne.

Den pointe støtter en anden professor, der ikke har deltaget i studiet.

»Du støder på to liters sodavand fire gange i løbet af din tur i indkøbscentret, og ved kassen er meget slik placeret i børnehøjde. Jeg siger ikke, at slik ikke skal være der, men det bør ikke stå og lokke, men i stedet stå i en sektion for sig selv for eksempel nede bagerst i butikken,« siger Torben Jørgensen, professor i sundhedsfremme ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns og Aalborg Universiteter.

3. Gør det nemt at vælge sundt

I tråd med forrige punkt om placering af madvarer, peger Vidensråd for Forebyggelse på, at det nemme valg skal være det sunde valg, modsat hvad tilfældet er de fleste steder i dag.

Det betyder, at sund mad i højere grad bør være tilgængelig. Et eksempel herpå kan være større udbud af sunde, nærende færdigretter både i supermarkeder, i kiosker, kantiner og i sportshaller.

Læs også: Afgifter virker: Fedtafgiften fik os til at købe sundere mad

Derudover bør disse portionsstørrelser være mindre, end de fleste er i dag.

»Hvis det er besværligt at spise sundt, fordi omgivelserne ikke lægger op til det, er der mange, der ikke efterlever kostrådene, også selvom intentionerne er der,« siger Ulla Toft.

4. Det skal være forbudt at reklamere for slik

Fødevarereklamer rettet mod børn, påvirker børnenes madpræferencer, købsforespørgsler og forbrugsmønstre.

Derfor anbefalinger Vidensråd for Forebyggelse at lave forbud mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn.

Torben Jørgensen mener, at dette initiativ vil være et godt og vigtigt tiltag for at styrke den samfundsstruktur, der støtter op om de sunde madvalg.

»En meget vigtig pointe er at reducere reklamer rettet mod børn. Her kan man for eksempel lave politiker ligesom rygepolitikken, hvor man indførte forbud mod tobaksreklamer. Man behøver ikke forbyde det, men man kan regulere det, så børnene ikke disponeres for dem under børneudsendelser,« siger Torben Jørgensen.

5. Kombinér flere indsatser

Fremtidige indsatser bør være komplekse og inddrage flere indsatser for at opnå de potentielt største sundhedsfremmende mad- og måltidseffekter blandt børn og unge.

Læs også: Smør eller margarine – hvad er mest usundt?

»Man kan godt opnå gode effekter bare med enkelte indsatser, men det bedste, er hvis initiativerne understøtter hinanden,« siger Ulla Toft.

I et dansk studie fra 2012-2015, der havde til formål at få befolkningen på Bornholm til at spise sundere, kombinerede forskerne flere metoder i deres tilgang.

Supermarkederne sørgede for at placere sunde varer mere centralt sammen med opskrifter. En Netto-forretning satte priserne på sunde madvarer ned med 20 procent.

Samtidig havde man også fokus på fisk i børnehaven, hvor de besøgte fiskere, grillede fisk og lavede tegninger af fisk, som blev hængt op i supermarkeder som pynt.

Resultatet var, at der blev solgt signifikant mere fisk, grøntsager og fuldkorn, og meget tydede på, at initiativerne også havde en effekt, selv efter forskerne havde afsluttet projektet, fortæller Ulla Toft.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.