Fortsæt til indhold
Mad & Vin

Fakta: Så stort er det danske madspild i dag

Venstre vil undersøge, om momsregler kan lempes over for supermarkeder, der forærer overskudsmad væk.

/ritzau/

Skraldere skal slippe for at stå på hovedet efter overskudsmad i containere.

En arbejdsgruppe nedsat af Venstre skal undersøge, om supermarkederne kan stille varerne frem til gratis afhentning uden at skulle betale moms.

LÆS her mere om madspild:

  • Det samlede madspild i Danmark løber op i cirka 715.000 ton årligt. Frugt og grønt er den største andel efterfulgt af kød, brød og kager.
  • De private husholdninger står for den største andel af det samlede madspild. Nemlig 36 procent (260.000 ton). På andenpladsen er detailhandlen med 23 procent (163.000 ton).
  • Husholdningerne har reduceret deres madspild med 14.000 ton fra 2011 til 2017, hvilket svarer til otte procent per person i løbet af seks år.
  • Stort set alle detailkæder arbejder med forebyggelse og reduktion af madspild. Eksempelvis vil Salling Group, der tæller blandt andet Netto og Føtex, halvere madspildet frem mod 2030.

Kilder: Stop Spild Af Mad og Miljø- og Fødevareministeriet.

Artiklens emner