Fremtidens lys har mange flere muligheder

Den gode gamle glødepære har længe været dømt ude, og sparepæren med sit uldne lys er passé. I fremtiden bliver den primære lyskilde LED-lys, og fordelene ved denne type lys er mange – det gælder ude som inde, i privaten som på arbejdspladsen.

Artiklens øverste billede
The Wave – en 80 meter lang lysinstallation, som under dette års Frost Festival kunne ses på Ofelia Plads i København. Værket bestod af 40 stående trekanter med interaktiv LED-belysning. Foto: Ivan Riordan Boll

Særligt når det kommer til udendørs belysning, brillerer LED-lamper.

Andre typer pærer, som de gamle glødepærer og energisparepærer, tænder ikke på fuld blus med det samme, når man tænder på kontakten. Det hænger sammen med, at jo varmere de bliver, jo mere lys afgiver de. Hvis det er koldt udenfor, tager det længere tid for dem at starte op.

Med LED er det omvendt.

»LED elsker kulde. Det er ved lave temperaturer, at de trives bedst og lyser på fuldt blus. Det gør dem egnet til udendørs brug, særligt i vores kolde klima.

Derudover er de gode at kombinere med en klassisk bevægelsesføler, så de kun tænder, når man går ad eksempelvis en mørk indkørsel, og når man tager med, at de gode LED-lyskilder har en lang levetid, gør det dem oplagte at bruge udendørs,« siger Anne Bay, der er direktør for Dansk Center for Lys.

Én af de designere, der har gjort sig bemærket med at integrere LED-lys i udendørsdesign, er danske Christian Flindt. Han har tegnet en række lamper for Louis Poulsen, bl.a. modellen Flindt Pullert. Det er et armatur i støbt aluminium, der har to LED-lyskilder installeret, hvilket er med til at skabe en funktionel lysfordeling på jorden omkring det sted, hvor lampen er opstillet.

LED fungerer bedst ved lave temperaturer, og det gør det oplagt at bruge til udendørs belysning, som eksempelvis denne Flindt Pullert af den danske designer Christian Flindt. Foto: PR

Netop fordi der bruges LED-lys, kan man retningsbestemme lyset, uden at det blænder de forbipasserende, hvilket gør lampen velegnet til at oplyse stier og gangsystemer i eksempelvis parker eller langs havnefronter.

Simulerer dagslys

Én af de helt store udfordringer ved belysning har altid været bedst muligt at simulere dagslys. For det er i dagslys, at vi ser farverne klarest, hvilket også gør det til det bedste at arbejde i. Særligt for os i Norden, der lider under svindende dagslys i vinterhalvåret, kan LED give en hjælpende hånd.

»Hvidt lys består af alle regnbuens farver, når man ser på spektralsammensætningen, og derfor arbejder man også på at lave lys, der simulerer det bedst muligt. Det er i dagslys, at vi er mest friske, oplagte og produktive.

Det er der sikkert mange, der kan nikke genkendende til, når de oplever, de bliver døsige og uoplagte om vinteren. Her kan LED noget særligt, for den kan sammensættes af mange små lyskilder, der kan strikkes sammen til at rumme hele farvespektrummet i hvidt lys,« siger Anne Bay fra Dansk Center for Lys.

Af samme grund har det sine fordele at installere LED-lyskilder på arbejdspladser, hvor arbejdet foregår efter mørkets frembrud eller steder, hvor der kun kommer begrænset naturligt dagslys ind.

Foto: Daniel Rybakken
Daylight Entrance er et LED-panel, der bliver bygget ind i væggen og på den måde giver beskueren fornemmelsen af rigtigt sollys gennem et vindue. Foto: Daniel Rybakken

Den norske designer Daniel Rybakken har designet et LED-panel med navnet ”Daylight Entrance”, der bliver bygget direkte ind i væggen. De lysende firkanter af LED-lys giver beskueren en fornemmelse af at dagslyset skinner ind ad et vindue, selv om det ikke er tilfældet. Denne måde at indbygge lyset på, kan være særligt egnet til kontorlandskaber med begrænset dagslys.

Kan bygges ind

Én af de helt store fordele ved LED-belysning er, at det kan bygges ind næsten hvor som helst.

I mange år har det været en nem løsning at få indbygget spots i loftet, men med LED åbner der sig helt nye muligheder for, hvordan man på en kreativ måde kan indbygge og implementere lys i boligen. Det kan eksempelvis være i vægge, møbler, interiør og trapper.

Foto: Roskilde Bibliotek
LED kan bygges ind i både armaturer og møbler, som her, hvor danske Kollision har bygget LED ind i interaktive standere på Roskilde Bibliotek. Foto: Roskilde Bibliotek

LED består af myriader af små lyspunkter, og derfor er man ikke – som tidligere – begrænset af, at en lampe er en pære med en skærm over.

LED kan sættes op alle mulige steder, så man får en belysning, der rækker ud over den klassiske lampe. Fordi nogle LED-løsninger kan laves til at spænde over hele farveskalaen i lys, kan man også styre det, alt efter om man ønsker hyggebelysning eller hvidt lys til at arbejde under, siger Anne Bay fra Dansk Center for Lys.

Aarhusianske Kollison har arbejdet med at bygge LED ind i møbler.

I 2014 lavede firmaet på bestilling af Roskilde Bibliotek tre interaktive læsestandere i forbindelse med projektet ”200 år i skole”. Det indbyggede LED-lys i standerne reagerede, når folk gik forbi, og var med til at fange de forbipasserendes opmærksomhed.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.