*

Livsstil

Flest nyfødte i 2016 hed Sofia og Noah

William blev slået af førstepladsen på listen over mest populære navne.

Navnene Sofia og Noah var de mest populære børnenavne i 2016 til nyfødte.

Det viser den seneste topliste over de mest populære pige- og drengenavne fra Danmarks Statistik.

Top 10 populære børnenavne i 2016

Piger

  1. Sofia
  2. Alma
  3. Emma
  4. Ella
  5. Ida
  6. Freja
  7. Clara
  8. Anna
  9. Laura
  10. Alberte

Drenge

  1. Noah
  2. Victor
  3. Oliver
  4. Oscar
  5. William
  6. Lucas
  7. Carl
  8. Malthe
  9. Emil
  10. Alfred

Kilde: Danmarks Statistik

Navnet Sofia var især populært i regionerne Sjælland, Syddanmark og Midtjylland. I alt 480 piger fik navnet i 2016. Navnet Noah gik til 538 drenge, hvor det fik sneget sig op på en førsteplads fra andenpladsen i 2015.  Det var især populært i Region Sjælland.

Pippi, Million eller Gurli? Her er de unikke børnenavne

2016 var det første år siden 2010, hvor navnet William blev slået af 1. pladsen for drengenavne. I løbet af de fem år har knap 3.800 børn fået navnet William. Navnet ligger stadig på en førsteplads hos Region Syddanmark.

Forsker om særlige navne til nyfødte: Led hos bedsteforældre

Blandt højdespringerne på årets liste over mest populære børnenavne var pigenavnet Saga og drengenavnet Louie. Saga rykkede sig med over 30 placeringer fra nr. 72 til nr. 41. Navnet Louie sneg sig ind på top 50, fra nr. 66 til nr. 44.

Sofia og William: Det er årets modenavne, men de vil aldrig slå Anna og Anders

Ti år tidligere var det navne som Laura og Lucas, der lå i top. Over 800 piger og godt 900 drenge fik de to navne i løbet af 2006.

I 1996 gik førstepladserne til navnene Camilla og Mathias, og i 1986 blev navnene Christina og Kasper hyppigst givet til nyfødte.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Mad & Vin
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her