Fortsæt til indhold
Livsstil

Efter 1 år med e-løbehjul: Boom i skader, dovenskab og kaos

I Santa Monica i Californien kan man opleve på tæt hold, hvordan elektriske løbehjul kan forandre en hel by. Sundhed, sikkerhed og byens charme betaler prisen. Vil det mon også gå sådan i Danmark?

Santa Monica

Brug af elektriske løbehjul får er blevet forbudt i flere og flere dele af Californien, bl.a. på Santa Monicas berømte strandrute, men det holder ikke brugerne tilbage. Foto: Karen Lyager.

”Det er en afskyelig epidemi. Fugleinfluenza!,” fnyser en af de lokale med et opgivende og undskyldende skuldertræk, da han ser mig skræve forsigtigt hen over en hel stabel sammenfiltrede løbehjul på fortovet i Santa Monica ved kysten ud for Los Angeles.

Fugleinfluenza? Jeg når lige at stivne af mystificering og skræk, inden jeg fanger pointen: Manden refererer til Bird, det første elektriske løbehjul, der kom på markedet her i Santa Monica i 2017. De batteridrevne løbehjul, som man betaler for via apps på mobiltelefonen, har siden spredt sig til 100 storbyer verden over, heriblandt København, hvor de som forsøgsordning rykkede ind 17. januar i år.

Det lokale Bird-løbehjul banede vejen for en hel invasion. Eller fugleinfluenza-epidemi, som de lokale kalder den. Foto: Karen Lyager.

Allerede for et år siden var der iøjnefaldende mange Birds på farten i og omkring Los Angeles, og umiddelbart opfattede jeg dem som en positiv nyskabelse i kategorien micro mobility; som et klimavenligt alternativ til biler. Flere gange blev min udlejningsbil overhalet af løbehjul, når jeg sad og trommede i de evindelige myldretidskøer på de lange boulevarder og bare ønskede, at jeg kunne suse afsted ligesom dem. Fri som fuglen ...

Den første generation af løbehjulskørere lignede nogen, der typisk ville hænge i bilkøerne, hvis der ikke fandes dette hurtigere alternativ. Nogle af dem rullede rask afsted til forretningsmøder iført jakkesæt med slipset flagrende som en vimpel efter sig. Andre nød muligheden for at få frisk luft på vej til job eller uddannelse uden at blive svedige. Med rygsæk på – eller en laptop stukket ned i bukselinningen.

Men hold da op, hvor situationen har udviklet sig til det groteske bare i løbet af ét år. Hverken klima- eller sundhedseksperterne er begejstrede. For det store flertal blev løbehjulene nemlig slet ikke nogen afløser for bilen, men derimod en magelig undskyldning for at holde op med at cykle og gå.

Nej, man må stadig ikke køre på strandstien. Hverken med eller mod ensretningen. Foto: Karen Lyager.

Og man behøver ikke lede længe efter et hurtigtkørende bræt. Nu findes der nemlig adskillige konkurrerende mærker ud over de lokale Birds. Spin, Lime, Jump, Skip, Scoot og hvad de nu hedder. Bl.a. har store aktører som Uber og Segway sendt hver deres electrical scooter på gaden. I stor målestok – uden at tage hensyn til, at der findes tusindvis i forvejen. Ens app-brugere skal føle, at de abonnerer på det mest tilgængelige mærke. Så det ligner helt klart et kapløb om at have flest, og dette overload af løbehjul står i grel kontrast til den klimavenlighed, løbehjulsfirmaerne påberåber sig.

Løbehjulene er bl.a. linet op ved busstoppesteder, så folk ikke behøver at bruge muskelkraft for at komme fra punkt A til punkt B. Foto: Karen Lyager.

Elektrisk løbehjulskørsel kræver kun en ganske lille fysisk anstrengelse, når man sætter fra med den ene fod efter et stop. Herefter klarer batterimotoren resten. Ud for stoppesteder til metro, busser og parkeringsanlæg er der en ekstra massiv ophobning af løbehjul. De er åbenbart ”the missing link” for folk, der gerne vil undgå at bevæge sig overhovedet. Mange af de, der bruger løbehjulene, har tydeligvis et BMI et stykke over det normale.

Men ret skal være ret: Der kan stadig ligge en klimagevinst i kombinationen af el-løbehjul og offentlig transport, hvis den bliver så magelig og billig, at nogle vælger den frem for bilen. Men ellers er der ikke meget at råbe hurra for på den front – medmindre man elsker at svælge i klimaregnestykker, der viser, at mennesker i bevægelse udskiller mere CO2 end dem, der forholder sig helt passive.

Gevinsterne er også svære på øje på, når det gælder trafiksikkerheden, for mange andre end løbehjulskørerne er uforvarende kommet i farezonen. Som fodgænger på de mest trafikerede strøg må man ustandselig se sig over skulderen og evt. springe til siden, når løbehjulene kommer lydløst bagfra.

I modsætning til Danmark, hvor de elektriske løbehjul skal køre på cykelstien, hører løbehjulene her i Santa Monica til i højre side af kørebanen blandt bilerne. I hvert fald ifølge regulativerne. I praksis kører folk, hvor de vil: Midt på gaden, i zigzag mellem bilerne, nogle gange stik mod ensretningen, i cykelbanerne, på fortove, på gågader og på stierne langs stranden, selv om der står nok så mange store forbudt-for-løbehjulsskilte.

Så også som bilist bliver man nødt til at være ultraforsigtig med den nye type trafikanter. Når man skal skifte vejbane eller dreje i byerne, må man som minimum dobbelttjekke til både højre og venstre, om der er et løbehjul på siden af en.

Mange kører to personer ad gangen på de forholdsvis spinkle løbehjul. Nogle transporterer ligefrem deres børn på dem, selv om de er strengt forbudt for børn under 15 år. Nogle af solokørerne ER kun børn. Atter andre kører med en hund i favnen eller en stor indkøbspose – eller taler i mobiltelefon eller tjekker Instagram imens, selv om både stabiliteten og overblikket i trafikken er stærkt begrænset, når man fiser afsted med 20 km/t med kun én hånd på styret og størsteparten af sin koncentration rettet mod en smartphone.

Der skal ikke meget ujævn asfalt til, før løbehjulet slår en sidelæns salto og føreren ligeså. De lokale bilister er ved at få dårlige nerver over risikoen for at ramme ukoncentrerede løbehjulskørere. Og der opstår undertiden farlige situationer, når løbehjul i fuld fart punkterer eller bremserne svigter.

Det kan godt være, at der endnu ikke efter to måneder er sket alvorlige ulykker og dødsfald pga. løbehjul på vores hjemlige cykelstier. Men det er helt sikkert bare et spørgsmål om tid. Her i USA er der sket en stor stigning i antallet af hjernerystelser, kraniebrud, brækkede håndled og albuer. Omkring 1.000 mennesker kommer alvorligt til skade hver måned, og nogle af dem dør af det.

Advokater har fundet en ny profitabel niche i søgsmål som specifik følge af løbehjulsulykker: Både på løbehjulskørerne selv, på dem, de torpederer – og på helt uskyldige fodgængere, der skvatter over de løbehjul, som ligger alle vegne som snubletråde. Et lille vindpust er nok til at vælte en helt række løbehjul som dominobrikker. Og når de først ligger ned, kan de være virkelig svære at se, specielt i mørket.

På nogle af løbehjulene står der en række advarsler mod uhensigtsmæssig parkering. Men med små bogstaver. Gad vide, hvor mange der ringer ind for at klage på det angivne telefonnummer? Foto: Karen Lyager.

Mange kranieskader kunne sikkert undgås, hvis løbehjulskørerne benyttede hjelme, sådan som udlejningsfirmaerne dydigt opfordrer til. Men det gør absolut ingen – ud over tændstikmanden på ”løbehjul forbudt”-skiltene. For mens løbehjul kan samles op og aktiveres med en app overalt, gælder det samme ikke hjelme. Og hvem gider slæbe rundt på en hjelm mellem køreturene – selv om nogle af løbehjulsfirmaerne tilbyder folk en gratis hjelm, hvis de signer op til netop deres app?

Incitamentet til at bruge hjelm skrumpede yderligere, da det fra årsskiftet mange steder blev frivilligt på disse kanter for folk over 18 år. Aviserne skriver, at bl.a. Bird har finansieret et omfattende lobbyarbejde for at få lempet reglerne for brug af hjelm.

Og nej, jeg overdriver desværre ikke situationen. Sådan ER virkeligheden blevet på de elektriske løbehjuls hjemmebane – og det har kun taget lidt over et år. Som cykelglad dansker kan jeg godt få bange anelser om, at vi ender med samme kaos, nu da de elektriske løbehjul er for fuld fart på vej ind i bybilledet derhjemme, endda med ret og pligt til at køre på cykelstierne.

Lige inden jeg hoppede på flyveren i lørdags, spottede jeg tre forladte løbehjul på min fredelige villavej i Hellerup, og i de seneste uger med godt vejr har jeg som andre cyklister i København mærket invasionen af det eldrevne fænomen på de i forvejen tætpakkede cykelstier.

Jeg er langt fra den eneste, der synes, at de virker ødelæggende for glæden ved at være hverdagscyklist og for følelsen af, at cykelstien er et forholdsvis sikkert sted at opholde sig. Efterhånden minder den mere om en krigszone. Cyklistforbundet har virkelig en mission her.

Rod, rod, rod! Foto: Karen Lyager.

For elektriske løbehjul har en anden kørerytme end cykler. De accellererer hurtigere, men bliver overhalet af cykler, der er oppe i fart. Enhver, der færdes på danske cykelstier, ved, hvor mange farlige og irriterende situationer, der kan opstå, når man hele tiden skal passere hinanden på en forholdsvis smal strimmel asfalt.

Tænk, hvis danske storbyforældre ikke længere tør lære deres børn at cykle til skole, fordi cykelstierne bliver for usikre med den nye uhomogene blanding af tohjulere, ladcykler med og uden motor, elcykler, løbehjul, segways, motoriserede skateboards og hvad der ellers bliver læsset ind på dem i disse år? Tænk, hvis hverdagscyklisterne resignerer og begynder at tage bilen og toget – her i Danmark, hvor vi er verdensberømte for vores cykelkultur og netop har kapret de indledende etaper af en Tour de France?

For et år siden lokkede jeg Ole Henriksen til at posere med et af de nye smarte løbehjul. Siden er hans begejstring for dem kølnet betragteligt. Foto: Karen Lyager.

”Det ville være så synd, hvis danskerne begynder at lade cyklerne stå til fordel for et selvkørende løbehjul eller fordi de ikke tør færdes på cykelstierne længere. Når jeg fortæller vores amerikanske venner om, hvordan alle danskere lærer at cykle, fra de er små, bliver de fulde af beundring,” medgiver Danmarks hudplejekonge Ole Henriksen, da jeg lufter min bestyrtelse over det galopperende løbehjulskaos i Los Angeles. ”En ting er, at man går glip af den daglige motion, men man misser også det mentale energikick, man får ud af at bevæge sig. Og det er mindst lige så vigtigt,” siger han.

I Beverly Hills, hvor Ole bor, har bystyret forbudt løbehjulene i et halvt år, bl.a. af hensyn til indbyggernes sikkerhed. Som modsvar har løbehjulsfirmaet Bird anlagt sag mod bystyret for at fratage borgerne en miljøvenlig og billig transportmulighed, som de i følge californisk lov (og Birds jurister) har ret til.

Læs mere om krigen på cykelstierne her:

Det skal der nok komme mange juridiske tovtrækkerier ud af. Men uanfægtet den modstand løbehjulsfirmaerne møder, står de i kø for at erobre nye markeder. I Danmark er en række nye firmaer klar til at slippe deres løbehjul løs på cykelstierne. Og hvor de nu havner, når de ikke er i brug.

Et helt normalt syn i disse dage på hovedstrøgene i Santa Monica og Venice: Løbehjul, der spærrer fortovet. Foto: Karen Lyager.
Løbehjul vælter ganske let, men folk slænger dem også bare fra sig. Foto: Karen Lyager.
Bilister bander over dette meget typiske syn: Tiltede løbehjul, der blokerer for parkeringspladserne. Foto: Karen Lyager

I solnedgangstimerne her i Santa Monica kan man se løbehjulsfirmaernes folk indsamle de løbehjul, der flyder allesteder og blokerer fortove, indkørsler og parkeringspladser. Nogle af disse indsamlere har udviklet en imponerende teknik til at køre på ét løbehjul med fire-fem andre løbehjul viklet ind i hinanden, så de kan transportere dem og stille dem på plads.

Men ganske få timer efter oprydningen ligger de pangfarvede køretøjer spredt for alle vinde igen. Bybilledet er radikalt forandret på grund af dem.

”Vi skal være åbne for nye måder at bevæge os på i trafikken, og det er jeg glad for, at der er bred enighed om blandt Folketingets partier,” skriver transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen på Transportministeriets hjemmeside.

Men åh, hvor jeg håber, at politikerne vil være lige så åbne for at lukke ned igen for denne trafikale ”fugleinfluenza”, hvis den udvikler sig som i Los Angeles, Paris, London, Madrid, Barcelona og andre storbyer, der i dag kæmper med mikromobiliteten makrobagside. Før løbehjulene laver alt for meget benspænd ­– bogstavelig talt – for alle andre trafikanter.

Læs mere om løbehjulenes indtog i Danmark her: