Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce

Dette er en blog: Karen Lyager skriver i egen ret om trends og tendenser inden for sundhedsforskning, kost og motion. Har du spørgsmål eller forslag til emner, hun skal tage op, kan du skrive til karen.lyager@jppol.dk.

Livsstil

Krigen om cykelsti og fortov: Yngelpleje vs. færdselslov

Ladcykler er geniale for børnefamilier i storbyen. Men en del andre cyklister opfatter de trehjulede prærievogne som cykelstiens skræk, der både stjæler selvtillid og cykelglæde. Hvem har mest ret til at være der?

Mere end 30 pct. af de københavnske børnefamilie køber en ladcykel i stedet for en bil (eller bil nr. 2). Det kan mærkes på cykelstierne og fortovene. Foto: Karen Lyager

- Mor, Ella tabte sin vante!, råber storebror fra ladcyklen, der kører lige foran mig i morgenmyldretidens massive cykelkaravane på vej mod indre by. Katastrofe! Minusgraderne bider,  og hvilken mor kan se sig selv i øjnene, hvis hendes lille datter skal fryse om fingrene en hel lang dag i børnehaven? Ingen! Så børnenes mor hugger bremserne i - og i de næste minutter er alt kaos på cykelstien. Ikke bare jeg, men også adskillige andre tohjulede cyklister, der lå lige i halen af ladcyklen, dejser omkuld som dominobrikker, og flere af os må humpe derfra.

Som forælder havner man undertiden i situationer, hvor yngelplejeinstinktet vejer tungere end færdselsloven. I hvert fald handler man efter sit instinkt, før man når at tænke på andre. Sådan har naturen jo programmeret os.

Vanten blev fundet og alle overlevede. Men jeg må indrømme, at jeg har fået en brat opvågning som cyklist, efter jeg at skiftede min gamle arbejdsplads på det ydre Østerbro ud med mit nuværende job på Rådhuspladsen.

Her var lige en god stang at lænke ladcyklen til. Men en barnevogn kan ikke komme forbi på fortovet. Foto: Karen Lyager

I mere end 20 år har jeg bildt mig selv ind, at jeg var en dreven storbycyklist – uden at vide, at den rigtige cykeljungle først begyndte få hundrede meter efter det kryds, hvor jeg plejede at dreje væk fra mine brede, fredelige cykelboulevarder. Jeg var slet ikke forberedt på at begå mig blandt mange andre typer af cyklister – fra ladcykler til segways – der gør flowet på cykelstierne og gaderne meget mere omskifteligt, uforudsigeligt og farligt.

Efter vante-episoden gik der et par uger, før mit knæ kunne løbe igen. På sin vis var det meget god timing, for dagen før var jeg i Fælledparken blevet torpederet diagonalt af en asiat på en bycykel, som hun tilsyneladende havde lejet uden det mindste begreb om, hvordan man kører – og bremser – på sådan en. Jeg kurede på maven hen ad grusstien og forvred mit håndled, og min cykel måtte en tur forbi cykelsmeden for at blive rettet op.

Biler må ikke en gang standse her. Men må ladcykler parkere her, lænket til forbudt-skiltet? Foto: Karen Lyager

De værste skrammer fik dog min selvtillid som cyklist. Med både et knæ og et håndled sat delvis ud af drift oplevede jeg for første gang at være bange for at cykle i København, der flere gange – med rette – er kåret til verdens bedste cykelby. Lidt på samme måde som troen på mine egne evner som verdensbilist fik et seriøst knæk, da jeg i tæt myldretidstrafik forvildede mig ind i rundkørslen ved Triumfbuen i Paris, mens alle truttede og truede af mig.  Enhver, der har overlevet den ildprøve, ved, hvad jeg snakker om.

"Op på cyklen igen", beordrede jeg mig selv, "Jeg VIL cykle til arbejde, basta!". Og så måtte jeg jo lære det på den rigtige, urbane måde. 

Jeg opfatter mig selv som en passioneret cyklist og ejer pt. hele seks cykler, fra mountainbike til racer. Turene til og fra arbejde har i årtier ikke bare været en genial kilde til at få pulsen op hver dag, men også til nærmest meditative stunder, som jeg glædede mig til. Men nu blev jeg spændt som en fjeder og begyndte at pumpe adrenalin, så snart jeg kunne se, at jeg halede ind på en ladcykel, som alle andre forsøgte at overhale.

Ladcykler passer godt ind i billedet af en sund børnefamilie i storbyen. Foto: Karen Lyager

Fakta om ladcykler

På en ladcykel må der være højst 7 personer i alt: En voksen fører – og på ladet to personer uanset alder plus max fire børn, der højst er 7 år. Eller seks børn på max. 7 år. Alle skal kunne spændes fast.

Ladcykler uden motor koster fra ca. 7000 kr. for en forholdsvis skrabet model, mens de lidt større og mere komfortable med presenning snildt kan koste 14.000-25.000 kr.

Ladcyklen blev opfundet af Christiania-cykelsmeden Lars Engstrøm, der i dag eksporterer den til mange lande.

Også kronprinseparret transporterer børn på ladcykel. Den er blevet en slags symbol på den moderne danske storbyfamilie. 

Jeg fornemmer, at der dag for dag bliver flere og flere ladcykler på cykelstierne og i byens trange passager. I begyndelsen lagde jeg mig reflektorisk ud i overhalingsbanen for at suse forbi dem. Men flere gange oplevede jeg, at de, mens jeg lå på ydersiden af dem, pludselig trak over mod mig, så jeg blev presset helt ud på de yderste centimeter af kantstenen. Eller rettere: Mine hjul blev.

Halvdelen af mit forholdsvis brede og velpolstrede hofteparti svævede nemlig helt ude over bilernes og bussernes kørebane. Jeg kunne så let som ingenting være blevet hægtet,  men slap med at indkassere dyt og båt og en irriteret fuckfinger, mens jeg desperat forsøgte at holde balancen.

Pyha. Hvad får mon ladcykler til at skifte bane?, spekulerede jeg med puls 220, fast besluttet på at undgå mere linedans på to smalle dæk. Så i en måneds tid lagde jeg mig konsekvent i passende bremseafstand bag ladcyklisterne for at psykoanalysere dem og blive skrap til at forudsige deres reaktionsmønstre.

Heldigvis kunne jeg konstatere, at langt, langt hovedparten af dem kører eksemplarisk, lige efter bogen. De holder deres inderbane, og far eller mor kigger sig omhyggeligt tilbage og giver tegn, inden de ændrer kurs.

Men ligesom med tohjulede cyklister findes der en lille minoritet af ladcyklister, der kører decideret råddent og ubetænksomt. Og fordi ladcyklerne fylder lige så meget som små prærievogne og spærrer en del af udsynet for os andre bagved, bliver selv små forseelser ekstra risikable for os andre. Fx når mor eller far på ladcyklen uden varsel svinger uden om en vandpyt for ikke at få våde sko eller for at skåne ungerne for bumpet fra et kloakdæksel. Og kloakdæksler er der mange af i København!

Når der ikke er andre cyklister, må det være skønt at placere ladcyklen lige midt på cykelstien og give den fuld gas. Foto: Karen Lyager

Også blandt ladcyklister findes fænomenet kantstensskræk, og når de placerer sig komfortabelt midt ude på en gennemsnitlig cykelsti, er det virkelig noget, der kan ophidse de lidt mere hurtigkørende tohjulere, som ikke kan komme forbi. Et par gange, hvor jeg forsigtigt har bragt emnet på banen omkring frokostbordet eller til venindetræf, har de inkarnerede cyklister meget hurtigt talt sig røde i kinderne om lige præcis dette fænomen!

En eftermiddag langs Søerne kørte der netop sådan en kantstensforskrækket mor med en hel legegruppe på ladet. De havde god tid. Ungerne hyggede og grinede på deres lune lammeskind og spiste lækre boller. Mor så glad ud, og alt var idyl. Bortset fra, at ekvipagen bag sig skabte massiv frustration og klumpkørsel blandt alle de andre cyklister, der gerne ville hjem.

Måske er det ekstra svært at styre en ladcykel med tungt læs på? Mor bag styret gav sig nemlig kun højst fem centimeter i få sekunder ad gangen, når andre ringede med klokken for at komme forbi. Resultatet blev en hel stribe småhasarderede overhalinger. Og da mor derefter som den sidste nåede frem til lyskurven, der viste rødt, og med et stort sving placerede sig midt i fodgængerovergangen, oppe foran alle dem, der lige havde overhalet hende, lød der det dybeste, kollektive suk fra den øvrige cykelflåde. Argh, altså!

Christiania-ladcyklen kom først og er stadig mægtig populær. Den i front er dog temmelig bundfrossen ... Foto: Karen Lyager

Som tohjulet cyklist kan man også let komme i vanskeligheder, når man ligger midt på cykelstien og pludselig bliver ringet ind til siden af en ladcykel med motor, der vil forbi. El-ladcyklerne kan køre virkelig, virkelig hurtigt, og fordi de fylder så meget, har vi andre på cykelstien ikke mange sekunder til at komme af vejen. Det er ikke sådan lige, hvis vi kører i tre-fire rækker, der i forvejen er lige så tæt pakket som pelotonen i Tour de France.

Især én bestemt cykel har jeg flere gange set sprede utryghed i morgenbølgen: En far med en teenagesøn på ladet. Sønnen er altid dybt opslugt af et spil på sin telefon, mens hans far, der kører med headset, holder et højtråbende telefonmøde med sine forretningsforbindelser for at overdøve trafikstøjen. De ænser ikke, hvor meget kaos de efterlader på cykelstien, fordi vi andre må lave undvigemanøvrer, men opfører sig fuldstændig, som om de opholder sig i deres egen private bil og ikke på offentlig cykelsti. Da de øjensynligt er lige ved at komme for sent til skolen hver morgen, er det bare fuld fart frem. Og det kommer de. Hurtigere end bilerne på kørebanen.  

Nu må du ikke tro, at jeg er ude på at hetze ladcykler. Jeg synes, de er geniale. Hvis jeg havde små børn i dag, ville jeg anse det for en langt mere sikker transportform end barnestolen bag på cyklen. Hyggeligere og mere komfortabel for ungerne, der kan sidde i ly under presenningen i regn og sne.

Hyggeligt med en lun pels at sidde på og en tur forbi bageren på vej hjem. Foto Karen Lyager

Da jeg også godt ved, hvor svært og dyrt det er at finde parkeringspladser i byen, forstår jeg fuldt ud, at stadig flere vælger en ladcykel i stedet for bil nr. 2 – eller i stedet for en bil overhovedet. Og tænk, hvor ren luften i byen ville blive, hvis endnu flere transporterede sig afsted på cykel. Og hvor godt det er for forældrenes fysiske form at bruge benmusklerne i stedet for at hænge bag et rat.

Derimod kan man godt bekymre sig over alle de velvoksne skolebørn, der bliver fragtet rundt på fars og mors ladcykel: Hvorfor cykler de ikke selv? Men det er en helt anden historie ...

Faktisk kunne jeg vældig godt tænke mig en ladcykel selv, for jeg kører altid rundt med grene og blomster, sække med grøntsager, bøger og computer, sportstasker og alt mulig andet skrammel i cykelkurve, rygsække og poser dinglende fra styret. For man behøver jo ikke partout fragte børn: På ladene kan man også møde kærester med stive gipsben, grand danois'er og kasser med firmafrokost. Det ville være vidunderligt med en ladvogn, der kunne rumme det hele.

Jeg træner i god opførsel! Sådan en flot rød én vil jeg virkelig gerne eje – til alt det, jeg flytter rundt på. Foto: Mette Weyde

Det store problem med ladcykler er, at byen, trods mange fine initiativer for cyklister, ikke rigtig er gearet til cykler, der fylder SÅ meget. Det er skønt med de 44 km tresporet cykelsti – tak for hver eneste én –  men i myldretiden kunne vi sagtens bruge mange flere. Flere kilometer, og endnu flere spor. Og mange andre af byens cykelstier er stadig for smalle – hvis de overhovedet findes. I nogle af de gader, der er snævret ind pga. vejarbejde og parkerede biler, opstår der igen og igen farlige situationer, når ladcyklerne slås om pladsen med almindelige cykler, taxaer, varevogne og busser. 

Fortovet er helt klart ikke designet som P-plads for ladcykler. Hvor skal man parkere dem? Foto: Karen Lyager

Balladen fortsætter oppe på fortovet, for hvor skal ladcyklerne parkere?  De kan jo ikke være i almindelige cykelstativer. Og da de er et stærkt eftertragtet bytte for cykeltyve, skal de boltes fast til noget. Sjovt nok ser man dem ofte lænket til parkering forbudt-skilte – æv bæv, biler! Og alt for tit ender de med at spærre fortovet, så barnevogne, kørestole og dårligt gående kun med nød og næppe kan kante sig forbi. 

At skabe plads til alle os på cykel – med og uden motor, med og uden lad, og nogle lige så lange som Smart-biler og op til 1,25 meter i bredden plus/minus kantstensskræk – er ikke nogen nem opgave for byplanlæggerne. Der ofres store summer på bedre forhold for cyklister, men hvis cykeltrafikken som forudsagt vil stige med 25 pct. frem mod år 2025 og i myldretiden helt op til 36 pct., samtidig med at folk køber biler som aldrig før, bliver der endnu mere kamp om hver eneste centimeter.

Med sine op til 3,5 meter er ladcyklen længere end en SMART – og næsten lige så rummelig. Foto: Karen Lyager

I mellemtiden må vi, der kæmper om cykelstierne, blive bedre til at tage hensyn til hinanden. Jeg har talt med et par kolleger, der er lykkelige ejere af ladcykler, for at kunne lave disse lister med forslag til en fredsløsning på cykelstien:

Kom mere sikkert frem på to og tre hjul

Til ladcyklisten:

✹ Skift ikke bane, medmindre det er strengt nødvendigt. Vandpytter er ikke gyldig grund. Husk at tjekke, om der er cykler på vej forbi dig, og vis af, så vi andre kan se, hvad du vil.

✹ Hold dig så tæt på den indre kantsten som muligt. Træn i at overvinde kantstensskræk. Nogle ladcyklister er virkelig skrappe til at gøre sig så smalle, at hurtigere cykler kan komme forbi. Hvis man konsekvent placerer sig midt på cykelstien og opfatter det som de øvrige cyklisters problem at komme forbi, bliver man meget upopulær.

✹ Bliv ikke trodsig, når andre cyklister giver tegn til, at de vil overhale dig. De fleste vælger cyklen, fordi den er den hurtigste transportform, og de har (også) noget, de skal nå. Fx at hente deres børn.

✹ Lad være med at slingre. Det kommer du til, hvis du tjekker facebook og instagram, mens du cykler. Det faktum, at en ladvogn støtter på tre hjul, så man ved almindelig ligeud-kørsel ikke skal koncentrere sig om at holde balancen, gør det tilsyneladende fristende at betjene smartphonen under kørslen, især når ungerne er sat af.

✹ Pas ekstra godt på, at du ikke kommer til at skifte bane og køre i vejen for nogen, når du lægger an til et sving, fordi du gerne vil gøre kurven ekstra stor, blød og sikker (for jer).

✹ Undgå at have familiens nyfødte på dig i en bæresele, mens du kører med de store på ladet. Hvis cyklen får ubalance, skal du bruge din egen kropsvægt og balance som kontravægt, og det kan være svært, hvis du samtidig skal passe på guldklumpen foran din brystkasse.  Min kollega var vidne til et dramatisk styrt, da en far med bæresele fik ladcyklen kørt skævt op ad en kantstensrampe og væltede med hele børneflokken.  

✹ Lav ingen bratte opbremsninger, hvis der er cykler bag dig. Stop cyklen kontrolleret og træk den op på fortovet, hvis der er plads, og gå tilbage, hvis du har tabt noget.

✹ Har du motor på? Eldrevne ladcykler må køre 25 km/t, men det kan være alt for hurtigt og skabe farlige situationer på travle cykelstier, hvor den typiske marchhastighed i København kun er 16,3 km/t. Vent med at give den gas, til du har fri bane.  

✹ Tjek, at der er plads til alle fodgængere, også dem med barnevogne, når du parkerer din ladcykel, så du ikke tvinger dem ud på kørebanen.  

I gården på min arbejdsplads er et særligt område øremærket til ladcykler. Det burde der være mange flere steder. Foto; Karen Lyager

Til os på to hjul:

✹ Læg dig ikke for tæt op ad ladcykler, der er ved at svinge, og sving absolut ikke ind foran dem imens. Hvis ladcyklen foretager for hurtige og skarpe sving, risikerer de at få overbalance og tippe. Giv dem plads til store, bløde og sikre kurver. 

✹ Hvis en ladcykel i din nærhed har fuldt læs, skal du vide, at det er svært at bremse den hurtigt. Så tag hensyn og undgå at skabe situationer, hvor det er nødvendigt for ladcykel-føreren at hugge bremserne i.

✹ Vis forståelse, hvis du havner bag en ladcykel i snevejr og der kun er ryddet ét spor. Mor eller far bag styret er lige så kede af det som du - og det er jo ikke dem, der bestemmer, hvor meget der bliver ryddet. 

✹ Lad i det hele taget være med at hidse dig op over ladcyklerne. Mange ladcyklister føler sig lagt for had og chikaneret. Accepter, at de også har lov til at være der - og råb ikke af dem. I den periode, hvor jeg trænede i bykørsel, brugte jeg så meget krudt på at studere deres adfærd og blive vred på dem, at jeg selv blev en dårligere cyklist. Skiftevis alt for risikovillig, fordi jeg VILLE forbi, og for usikker, fordi jeg bragte mig selv i farlige situationer.  

✹ Hvis du har fleksibiliteten, så læg dine pendlerture til arbejde uden for de mest pressede perioder på cykelstien. På mine ruter er spidsbelastningen allerstørst mellem kl. 7.30 og 9.00 og igen mellem kl. 15.30 og 17.30.

✹ Min egen tøsedrengeløsning, når jeg ikke gider slås med at overhale langsomme ladcykler: Jeg gør mig selv langsom og tager min mountainbike på arbejde i stedet for min letkørende citybike. På den får jeg god og svedig træning uden at føle trang til at overhale. Og skal jeg ud at balancere på kantsten, er jeg bedre rustet.
 

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Blog: 9 ting, du skal spise for at få smerter ud af dine led
Karen Lyager
Helt bestemte madvarer kan hjælpe de 1,5 millioner danskere, der plages af gigt eller skader i leddene - og du kan købe dem i i et helt almindeligt supermarked.
Blog: Lokkemad til bakterien, der skal redde min talje
Karen Lyager
Akkermansia muciniphila er tarmbakteriernes rock star. Stadig mere forskning tyder på, at den kan hjælpe os i kampen mod overvægt, diabetes, inflammation og en række frygtede sygdomme.
Blog: Har du utæt tarm – uden at vide det?
Karen Lyager
Så risikerer du at blive næste offer for allergi, diabetes og andre sygdomme, der eksploderer lige nu. Se, hvad du skal spise for at undgå det.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Profil
Velkommen til min blog, der har som mål at gøre den nyeste sundhedsforskning brugbar og spiselig - bogstavelig talt - også i en travl hverdag.

Har du spørgsmål til mig eller forslag til emner, jeg skal tage op, så send dem endelig til karen.lyager@jppol.dk.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
TV
Annonce
Bolig
Overdådig luksus tæt på dronningen: Nu står den gamle murermestervilla helt skarp
Sådan siger Vivian Bank Egebirk, der sammen med sin mand Stefan Sørensen har totalrenoveret en gammel, klassisk patriciervilla, som grænser op til Mindeparken ved Marselisborg Slot. De holder af markant kunst, dyre dråber og rene designlinjer. Men det behøver ikke koste en formue. 
Se flere
Overdådig luksus tæt på dronningen: Nu står den gamle murermestervilla helt skarp
Sådan siger Vivian Bank Egebirk, der sammen med sin mand Stefan Sørensen har totalrenoveret en gammel, klassisk patriciervilla, som grænser op til Mindeparken ved Marselisborg Slot. De holder af markant kunst, dyre dråber og rene designlinjer. Men det behøver ikke koste en formue. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her