I grænselandet lever illusionen om tilværelsens ulidelige lethed
Ved Flensborg Fjord kan man på kurhotellet Alter Meierhof få en bid af det søde liv. Bl.a. på den tostjernede Michelin-restaurant Meierei.
I morgenmadsrestauranten vidner herrernes vandkæmmede hår og den svage duft af æteriske olier om, at nogle gæster har været en tur i spaen allerede før dagens første måltid. I gemakkerne under gadeplan ligger det eklektiske saunalandskab, hvor der både er plads til finsk sauna og tyrkisk hamam, og hvor man fra det indendørs bassin, der er indrammet…