Vi tog på jagt med Jørgen Skouboe og endte med at tale om den gravsten, han allerede har udpeget
Den 74-årige tv-vært har et usentimentalt forhold til døden og ser kun det smukke i forfaldet. Vi tog med ham på bukkejagt.
Jørgen Skouboe har taget sin jagtriffel ud af bilens bagagerum.
Aftalen var egentlig at mødes kl. 07.00 i udkanten af skoven, men kl. 06.45 står han omklædt med en kop kaffe i hånden. Iført sorte vinterstøvler, en lysebrun jagtuniform og med en kikkert om halsen.
»Det bliver sgu en smuk dag,« siger han og sætter lyddæmperen på riflen.
Vi forsøger at lægge en strategi for vores bukkejagt, mens morgensolen hænger over trætoppene og vinker ned til skovbunden. Løvfaldet har farvet jorden orange, gul og rød.
Jørgen Skouboe betragter det hele, lukker indimellem øjnene og taler om, hvor fremmedgjorte vi er blevet over for naturen.
»Rigtig mange tænker slet ikke over, at vi har en natur,« siger Jørgen Skouboe, der er gift med Sanne, men forelsket i træer, planter, svampe, insekter, fugle og reder.
Særligt reder. Spørg bare hans ældste datter, Anna.
Beklageligvis faldt hendes studentergilde i haven i Risskov sammen med, at en gærdesmutte havde fået unger under terrassens udhæng.
Jørgen Skouboe afspærrede derfor store dele af havens mest centrale område. Fuglen skulle jo ikke forstyrres, mens den fodrede sine unger.
»Anna blev skidesur,« siger Jørgen Skouboe.
»Men der sad 12 fulde studenter og råbte og skreg.«
Du synes ikke, det er vanvittigt at afspærre en terrasse til din datters studenterfest på grund af en fugl?
»Nej, overhovedet ikke. Man forstyrrer bare ikke en rede, det gør man altså ikke.«
Han tager riflen over skulderen og bevæger sig ud på stien.
Der er to grader og vindstille, og jeg havde ikke forestillet mig, at vi nogle timer senere ville sidde i min bil og tale om den gravsten, han allerede har fundet.