Eurovision-chef Jon Ola Sand om buh-råb: Jeg havde ærlig talt ikke forventet det

Publikum buhede, da Rusland fik en plads i Eurovision-finalen: "Jeg tænkte, at det ville udvikle sig til slagsmål," siger formanden for den danske Grand Prix-fanklub Johann Sørensen.

Artiklens øverste billede
De russiske tvillinger Anastasia og Maria Tolmachevy samt sangskriveren, det russiske popidol, Philipp Kirkorov.

"Det overdøvede alt," fortæller formanden for den officielle danske grand prix fanklub Johann Sørensen.

Han sad blandt publikum under 1. semifinale i Eurovision tirsdag aften, da det blev annonceret, at Rusland var nået videre til finalen.

Spontant udbrød de forsamlede i en buhen, som også kunne høres hjemme i tv-stuerne.

"Nogle af de andre tilskuere råbte, at de skulle holde op. Jeg tænkte et øjeblik, at det ville udvikle sig til et slagsmål, for der var virkelig dårlig stemning," lyder det fra Johann Sørensen, som skal kommentere Eurovision for DR's P4.

Han oplevede ikke, at buh-råbene kom fra nogen særlige grupper, men mener, at der var tale om et kollektivt udbrud.

Homolov og Ukraine-konflikt

Rusland stiller i år med de to 17-årige tvillinger Anastasia og Maria Tolmachevy, som synger sangen "Shine".

Men de to blonde piger er blevet fanget i den politiske strid mellem Ukraine og Rusland, hvor sidstnævnte ikke ligefrem har omverdenens sympati, bl.a. pga. annekteringen af Krim-halvøen.

Samtidig har Rusland vedtaget en homolov, som bl.a. forbyder "homoseksuel propaganda", og russere har i lighed med hviderussere og armenere iværksat underskriftindsamlinger i protest mod den østrigske deltager, dragdronningen Conchita Wurst.

EBU-chef: De har jo ikke noget ansvar

Russerne har ellers behændigt undgået at tale om politik under konkurrencen og understreget, at de er her for at synge, ikke tale politik.

Jon Ola Sand, executive supervisor for EBU, som er hovedarrangør af Eurovision Song Contest, mener da heller ikke, at man kan lægge hele den politiske situation over på pigernes skuldre.

Jon Ola Sand, executive supervisor for EBU, som er hovedarrangør af Eurovision Song Contest.

"For at være ærlig, så havde jeg virkelig ikke forventet, at det kunne ske," siger han til Jyllands-Posten og fortsætter:

"Jeg synes, det er en skam. Først og fremmest fordi de slet ikke har noget ansvar for situationen og for, hvad der sker i Europa lige nu.  De er ikke engang 20 år gamle. Jeg synes, det er synd, de blev buhet ud. Jeg synes, vi skal holde det her som en slags fredelig kampplads for musik og ikke politik. Alle er frie til at udtrykke deres følelser. Men jeg synes, det er meget ærgerligt, det som skete."

Runneren er Eurovisions arbejdshest

Rusland har ingen kommentarer

Johann Sørensen er enig:

"Det klæder ikke konkurrencen. Hvis man har et problem med, hvordan Putin agerer, kan man jo bare lade være med at rejse sig op eller klappe - en stille protest," siger han.

Ved det efterfølgende pressemøde med alle finalister fik de mange journalister kun lov til at stille i alt to spørgsmål til hver deltager. Og der blev således ikke spurgt til, hvordan de oplevede at blive buhet ud.

Det lykkedes dog Aftonbladets reporter Tobbe Ek at fange den russiske delegation på vej til bussen.

I sin blog beskriver journalisten, at han spurgte delegationslederen, hvordan det føltes for pigerne at blive buhet ud, men før det blev oversat for tvillingerne, indvendte en fra delegationen, at det var et politisk spørgsmål.

Tobbe Ek anførte, at det kun handlede om følelser, men uden at oversætte spørgsmålet affærdigede delegationslederen ham med ordene:

"De har ingen kommentarer til det."  

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.