Ingen Eurovision uden politik: Jordan viste blomsterbilleder, mens Israel sang

Reglerne er sådan set klare nok.

EBU, som er hovedarrangør af Eurovision Song Contest, tillader ikke politiske budskaber i sangkonkurrencen, som man så vidt muligt forsøger at holde apolitisk.

Men virkeligheden banker på, stort set hver gang.

Det gjorde den allerede i 1964, da Danmark for første gang var vært for Eurovision. En mand sprang pludselig op på scenen med et skilt, hvorpå der stod "boykot Franco og Salazar" med henvisning til diktatorerne i Spanien og Portugal.

Georgien måtte ikke "put in"

Siden har der været adskillige politiske tilkendegivelser i forbindelse med showet. F.eks. i 2004 da Ukraine, som netop havde været igennem den "orange revolution", var vært og deltog med en politisk slagsang.

Og i 2009, da Georgien meldte sin deltagelse i Eurovision i Moskva med sangen "We Don't Wanna Put In".

Der var efter EBU's opfattelse tale om en direkte reference til Ruslands præsident Vladimir Putin i titelordene "put in", og Georgien blev bedt om at ændre teksten. I stedet valgte landet dog at trække sig.

Erik skal gøre sit job på 40 sekunder

Sympatien ligger hos Ukraine

I år er Rusland og Ukraine det helt store politiske fokuspunkt. Søndag sagde Ukraines midlertidige præsident Oleksandr Turchynov: "Vi er i krig med Rusland."

Den vestlige verden har desuden fordømt Ruslands annektering af Krim-halvøen og indført en række økonomiske sanktioner mod landet.

Sympatien ligger således hos Ukraine, og det blev da også modtaget med vild jubel, da Ukraine tirsdag aften røg videre fra 1. semifinale til finalen lørdag.

Har langet ud efter homoseksuelle

Til gengæld stod det helt klart, at Rusland ikke var populær hos de tilstedeværende Eurovision-fans.

Det skyldes bl.a. den politiske konflikt, men ikke mindst Ruslands homolovgivning, som forbyder såkaldt "homoseksuel propaganda", hvilket ikke falder i god jord hos de mange homoseksuelle Grand Prix-entusiaster.

Samtidig har personer fra både Rusland, Armenien og Hviderusland indsamlet underskrifter i protest mod Østrigs deltager, transvestitten Conchita Wurst, også kaldet den skæggede dame. Man mente, at Wurst skulle bortredigeres fra transmissionen i de pågældende lande.

I den forbindelse sagde initiativtageren til den russiske homolov, politikeren Vitalij Milonov, ifølge Information:

"Vi har aftalt, at vi skulle være med i en europæisk sangkonkurrence, men vi er blevet snydt. Det har vist sig, at man har slæbt en eller anden syg person, der klæder sig ud som kvinde, med. En hermafrodit eller hvad han nu er – hvad skal det til for?"

Opfører syv meter høj mur i protest

Og så er Israel-Palæstina-konflikten atter blevet aktuel under Eurovision. Hvert år undrer mange sig højlydt over Israels deltagelse i hvad, der opfattes som en europæisk sangkonkurrence.

Landet har deltaget siden 1973 - ganske enkelt fordi det er medlem af EBU, sammenslutningen af europæiske tv- og radiostationer.

Men det huer ikke en gruppe danskere, som torsdag aften agter at demonstrere mod Israels deltagelse, som man mener, er med til at legitimere en "apartheidstat".

Således vil det Eurovision-publikum, der tager bilen til 2. semifinale, på Amager Strandvej 5 møde en syv meter høj mur, som symboliserer muren på Vestbredden.

"Vi siger: Boykot Israel kulturelt, politisk og økonomisk. Vi mener, at Israel er en besættelsesmagt, som bruger kulturelle lejligheder som Eurovision til at fremstå som en demokratisk, kulturel stat og dække over sine forbrydelser over for palæstinenserne," siger Irene Clausen fra Boykot Israel til Jyllands-Posten.

Israel skal ekskluderes

Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten har tidligere sagt, at Palæstina bør være med i Eurovision, som modvægt til Israel.

Men det er Irene Clausen ikke helt enig i.

"Dermed ville man sidestille de to stater, og det er forkert, for uanset om palæstinenserne kommer med eller ej, så bør Israel ekskluderes," siger hun.

I et interview med Martin Krasnik i "Deadline" forleden forklarede Jon Ola Sand, executive supervisor for EBU, at alle medlemmer af sammenslutningen kan deltage. Således ville Kina principielt kunne melde sig ind i EBU og stille op i konkurrencen.

Af logistiske årsager er grænsen dog på 44 lande.

Jordan ville ikke udråbe Israel som vinder

Lande som Jordan, Egypten, Libanon, Algeriet, Libyen, Tunesien og Marokko er alle medlemmer af EBU og kan derfor vælge at melde sig til Eurovision.

Men netop Israels deltagelse gør det problematisk for de arabiske lande.

I 1977 meddelte Tunesien, at man gerne ville være med i løjerne, men trak sig sent i processen uden officiel grund.

I 1978 valgte jordansk fjernsyn f.eks. at vise blomsterbilleder, mens Israels bidrag var på scenen, og da det stod klart, at Israel ville vinde, afbrød man simpelthen udsendelsen med henvisning til tekniske problemer.

Efterfølgende udråbte jordansk tv Belgien som vinder, selv om landet blot opnåede en andenplads.

Libanon måtte ikke vise israelsk indhold

I 1980 deltog Marokko som det første afrikanske land i Eurovision - det blev dog også den sidste gang.

Og endelig meldte Libanon sig i 2005 til Eurovision og havde både kunstneren og sangen klar, indtil man måtte trække sig pga. af en libanesisk lov, der forbyder at vise israelsk indhold i fjernsynet.

Men kan man overhovedet kalde det en europæisk konkurrence, når alle i princippet kan være med?

Jon Ola Sand opfordrer til, at man udvider begrebet europæisk.

"Er det ikke godt, at vi kan tilføje noget til vores europæiske have?," lød det i "Deadline" søndag.