Annonce
Musik

Nu er det endelig bekræftet: Spice Girls finder sammen igen

90'er-pigegruppen har annonceret, at de er klar med en ny koncert.

Den britiske pigegruppe Spice Girls blev dannet i 1994. Deres debutsingle "Wannabe" lå nummer et på hitlisten i 37 lande og blev den bedst sælgende pigegruppe nogensinde. Foto: Remy De La Mauviniere.

I februar mødtes de fem Spice Girls for første gang siden 2012, og rygterne begyndte for alvor at svirre.

Nu har Scary Spice med det borgerlige navn Melanie Brown så endelig bekræftet overfor det britiske blad Hello Magazine, hvad mange 90'er-børn formentlig længe har gået og håbet på: Pigegruppen har fundet sammen igen, og de planlægger en ny koncert allerede til september.

»Aftalen er på plads, og vi glæder os alle fem meget til at gå på scenen igen,« siger hun.

Spice Girl erstatter Osbourne

Spice Girls slog for alvor igennem i 1996 med debutsinglen "Wannabe" og står desuden bag numre som "Spice up your life" og "Mama". Gruppen nåede at udgive tre albums og sælge 85 mio. plader, inden de gik i opløsning i 2000, og blev dermed den bedst sælgende pigegruppe nogensinde.

Den ikoniske popgruppe, der består af medlemmerne Emma Burton, Melanie Brown, Victoria Beckham, Melanie C og Geri Horner (tidligere Halliwell red.), har været samlet flere gange siden år 2000. De turnerede sammen i 2007 og 2008, da deres Greatest Hits-album udkom, og senest optrådte de til afslutningsceremonien under OL i London i 2012.

Ginger Spice: Vores power forener verden

Siden da har flere af medlemmerne uafhængigt af hinanden luftet idéen om endnu en gang at samle gruppen, men det har vist sig sværere, end man lige skulle tro. Da pigerne mødtes tilbage i februar sammen med deres tidligere manager Simon Fuller, var det da heller ikke med en ny koncert for øje.

Victoria Beckham og Geri Horner skulle angiveligt havde modsat sig endnu en turné på grund af familiære og forretningsmæssige forpligtelser, og Melanie C udtale efter mødet, at gruppen godt nok havde fundet sammen igen, men at der ikke var planer om koncerter i den nærmeste fremtid. Hun gav derimod udtryk for, hvor glade kvinderne var for endelig at være samlet igen.

Mel B og Mel C fra Spice Girls i slagsmål

»Det er så svært at samle os alle fem, fordi alle har familie og karriere og alle de der ting, derfor var det så enestående, at vi fik mulighed for at se hinanden for få uger siden,« sagde hun til Hello Magazine i marts.

Love my girls!!! So many kisses!!! X Exciting x #friendshipneverends #girlpower

Et opslag delt af Victoria Beckham (@victoriabeckham) den

Alle gruppens fem medlemmer har siden opløsningen i 2000 udgivet soloplader, men den eneste der har haft længerevarende succes med musikkarrieren er Melanie C, der også gik under navnet Sporty Spice. Victoria Beckham er i dag modedesigner, mens både Melanie Brown og Geri Horner arbejder som tv-værter. Emma Burton er i dag radiovært på den engelske radiokanal Heart FM og Melanie C lever fortsat af sin musik.

Victoria Beckham gik ned med stress

Det er endnu uvist om gruppen kun samles til en enkelt nostalgisk koncert, eller om der bliver tale om en regular turné. Det er heller ikke offentliggjort, hvor koncerten i september bliver afholdt.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Rytmisk musik
Annonce
På den anden side

Kommentar: Drengene i grotten siger noget om en journalistisk krise

Palle Weis
Historien om drengene i grotten havde alt, og heldigvis kom de alle ud i live, men mediedækningen afslører også en tilgang, hvor føleri er det styrende princip.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her