Fortsæt til indhold
Litteratur

Hun leverer et regulært bombenedslag i den aktuelle debat om uro i den danske folkeskole

I dag er det de urolige elever, der sætter dagsordenen. Ikke alle steder, men mange steder. Kirstine Ersbøll Meyhoff leverer et regulært bombenedslag i den aktuelle debat om uro i den danske folkeskole. Det er frydefuld læsning fra start til slut.

»Fede fisse!« havde de unge mennesker råbt efter hende på gangen.

»Vi knepper Else i røven, til hun dør!«

Vold, overgreb, mobning, racisme, homofobi, coaching, supervision, langtidssygemeldinger og ansvarsforflygtigelse.

Velkommen til en udsat skole på Vesterbro.

Velkommen til Kirstine Ersbøll Meyhoffs uhyre aktuelle og velturnerede roman ”Smukke unge mennesker”.