Var massevoldtægterne en rimelig hævn for de 30 mio. russere, der døde under nazisternes terror østpå?
Tom Buk-Swienty fortsætter, hvor han slap i sidste års anmelderroste ”Berlin Brænder”. Endnu en gang orkestrerer den prisvindende historiker sin fortælling på overlegen vis. Stilen er kalejdoskopisk, men overblikket over stoffet i "Russerne kommer" er suverænt.
Den 23. januar 1945.
Berlin er en rygende ruin, og titusinder af forhutlede, sultende flygtninge strømmer til den tyske hovedstad.