Hvad er det, der gør sex så kompliceret, når det burde være sjovt og simpelt?

”Får jeg nogensinde sex igen?”

Sådan lyder titlen på komiker og podcaster Sofie Hagens nye bog, der netop er landet på dansk.

Ordene virker både spørgende og håbefulde. Men også mismodige.

For selvom de fleste mennesker, der opfatter sig selv som seksuelt aktive, vil kunne genkende kortere eller længere perioder med seksuel tørke, ja, så forekommer Sofie Hagens situation alligevel ekstraordinær.

Hun har ikke haft sex i over 3.000 dage.

I en kultur, der er næsten sygeligt optaget af sex, er Hagens ufrivilligt sexløse liv påfaldende.

Hun passer på ingen måde på billedet af den incelkultur, der spreder sig i manosfæren med had til kvinder og de mænd, kvinderne gerne vil have sex med.

Hun spørger da også i bogens indledning, om der virkelig kan være andre end hende selv, der er interesseret i at finde ud af, hvorfor hun ikke har sex.

For at sikre sig ikke at virke navlepillende og selvcentreret stillede Sofie Hagen i forbindelse med interesse fra et britisk forlag et spørgsmål til sine tusinder af følgere på sociale medier og abonnenter på den populære komikers nyhedsbrev:

»Hvis du ikke har særlig meget sex, men du rigtig gerne vil have mere sex, hvorfor tror du så, du er i denne situation?«

Reaktionerne var overvældende. I løbet af bare 48 timer modtog Sofie Hagen svar fra 1.800 mennesker, der kunne genkende hendes situation. Alle levede de uden sex, og alle ville gerne ændre det.

Mislykkede seksuelle eskapader

”Får jeg nogensinde sex igen?” er dermed mest af alt en nysgerrig og undersøgende færd ind i nogle af de komplekse afkroge af den menneskelige seksualitet.

Sofie Hagens interesse for at forstå både sig selv, sine ligesindede og de samfundsstrukturerer, der former os, er smittende. Og hendes tone – også når det handler om queersex i forskellige afskygninger – er dejligt ufordømmende og byder også læsere, der ikke er så velbevandrede i ikke-normative seksuelle kategorier, velkommen.

Bogen er både oplysning og undersøgelse. Som en antropolog, der har sig selv som case, kaster Sofie Hagen snøren langt ud og forsøger at forstå, hvad der kan være grund til, at hun og så mange andre er endt som ufrivilligt sexløse.

Ved at gøre sig selv til udgangspunkt skaber Hagen et inkluderende rum, hvor hun ikke bare sætter sig selv på spil og i centrum, men også inviterer læseren til at få en empatisk oplevelse af, hvordan hun oplever sin situation.

Og forfatteren skåner bestemt ikke sig selv.

Bogen indledes med »en lille note til nogle af de mennesker, jeg har haft sex med, som er nævnt i denne bog«, og Hagen har ret, når hun skriver, at det aldrig er for at udstille dem, men for at forstå sin egen rolle i de ofte mislykkede seksuelle eskapader.

Den jovialt til tider selvudleverende tone skyldes formentlig ikke mindst, at Sofie Hagen er standupkomiker og derfor ernærer sig ved at bruge sig selv som materiale. I forbindelse med ”Får jeg nogensinde sex igen?” har det den fordel, at læseren formentlig som oftest vil føle sig modtaget med respekt og forståelse.

Vittigheder og frække tilbud

Sofie Hagen har tidligere forfattet bogen ”Happy fat: Fordi du godt må være tyk” (2020), og hendes kropspositivistiske og tykaktivistiske blik på verden er også en stor del af ”Får jeg nogensinde sex igen?”.

For ikke så få af Hagens tidligere seksuelle erfaringer har været mærket af omverdenens blik på hendes krop. Det er barsk læsning. Nogle gange så barskt, at bogens til tider letbenede og humoristiske tone føles malplaceret.

Sofie Hagen skriver levende om at blive holdt hemmelig, at være genstand for mænds fetich, at blive brugt som en vittighed og at blive gjort til genstand for antagelser om, at hun på grund af sit udseende vil være tilfreds med at blive spist af med hvad som helst.

»Jeg er lige blevet forlovet, men jeg har aldrig prøvet at gå i seng med en af din slags før, så det vil jeg gerne prøve, før jeg bliver gift,« lyder et ikke særligt flatterende frækt tilbud.

Senere i bogen tænker Sofie Hagen om sig selv i forbindelse med en affære:

»Han er bare desperat, det er en spøg, han venter i sin lejlighed med et kamerahold for at ydmyge dig.«

Som forfatter bruger Hagen sine egne erfaringer som afsæt for større diskussioner og går også i dialog med et væld af andre mennesker – fra sexarbejdere til eksperter og fra pornostjerner til terapeuter – for at give sine oplevelser et bredere kulturelt ekko.

Er sex andet end penetration?

Et andet centralt aspekt i ”Får jeg nogensinde sex igen?” er, at Sofie Hagen aldrig har haft queersex. Hun identificerer sig ikke længere ud fra de snævre heteronormative kasser, som hun siden den tidlige ungdom blev forsøgt presset ind i, men har aldrig haft sex som queer. Hun er med egne ord ”queerjomfru”.

Det er også interessant læsning, for her udfordrer Hagen med en række eksperter på området, hvor begrænset vores forestillinger om sex ofte er. Hvad sker der for eksempel, hvis vi ikke primært definerer sex som penetration?

Drevet af sin egen nysgerrighed får ”Får jeg nogensinde sex igen?” sine steder rigeligt svært ved at finde balancen mellem det meget akademiske og det meget personlige. Der bliver i rigelig grad refereret til forskningsresultater, der ikke for alvor præsenteres. Det er med andre ord ikke her, bogen har sin primære eksistensberettigelse.

Det har den til gengæld i forfatterens længsel efter at forstå, hvilken rolle sex spiller i vores kultur.

Og hvilken rolle hun selv spiller.

Hør Sofie Hagen i Jyllands-Postens nyhedspodcast, ”Hvis du vil vide mere”, her: