Kære Holger, du behøver ikke at være et glinsende glansbillede. Vi elsker dig, netop fordi du er rå og upoleret
Han meldte tidligt ud, at han ville være verdens bedste. Siden har Holger Rune udvist en imponerende vilje til at nå sit mål. Med et hidsigt temperament, publikum enten hader eller elsker. Ny biografi forsømmer at udfolde den sidste del af fortællingen om den danske tennisstjerne.
Alle, der har spillet tenniskampe – altså rigtige opgør med serv, 15-30, fordel, tiebreaks, sidebytte, tjek af boldmærker i gruset og missede matchbolde – ved, at det er en sport, som presser både det bedste og værste frem i folk.
Det mentale aspekt fylder så meget, fordi man er helt alene med sine egne tanker og nerver på den store bane.
Nogle vokser…