»Jeg tror på, at æbler skal blive liggende på plænen, at småfugle og pindsvin har brug for at kunne gemme sig«
Peder Frederik Jensen fører suverænt og sanseligt sine læsere gennem en barndom med to præsteforældre. Vi følger den prisvindende forfatter rundt i alle de rum, der har formet hans kristne tro. Fra kirkernes kalkede vægge til kompostbunkerne i haven. Det er forfinet, formidabelt og forunderligt fra start til slut.
Jeg boede ligesom Peder Frederik Jensen i byens største hus.
Præstegården, der ligger i svinget ved siden af den hvidkalkede middelalderkirke. Og på den anden side af vejen, der fører vestpå mod Tarm og Skjern, ud mod hede og hav, ligger den gamle grundtvigske kvindehøjskole.
Min far viste den altid frem, når vi havde gæster, og fortalte om, dengang folkeoplysningen…