»Jeg føler mig skyldig, fordi jeg ikke føler mig skyldig«
Med kunsten, litteraturen, filosofien og myterne i hånden formår Jens Christian Grøndahl at slå bro over den efterhånden afgrundsdybe kløft til den unge generation. Og give dem troen på, at de er andet og mere end deres klimasynd.
Jeg sad og skrev denne anmeldelse i toget på vej ned igennem Tyskland mod München, da en dame med Deutsche Bahns logo på jakken spurgte, om hun måtte ulejlige mig et øjeblik med nogle spørgsmål.
»Ja, klar,« svarede jeg på tysk og lagde hendes spørgeskema på bordet.
Deutsche Bahn-damen satte sig på hug og læste spørgsmålene op.