Fra fakta til fake – krimien krydser sit spor
Både norske Nesbø og svensk-danske Ahnhem leger med tillid og troværdighed i krimier på genrekanten.
I den traditionelle krimi gælder det for forbryderen om at sløre sine gerninger, så efterforskeren forhindres i at opdage de rette sammenhænge.
Der skal trækkes mange røgede sild over sporet, så sporhunden taber færten.
Mens krimien udskyder ændringen af falske informationer til sande så langt som muligt, er der dog ingen tvivl om, at krimien hylder en verden, hvor der helt uproblematisk kan skelnes mellem forkert og rigtigt.
Men at selve den skelnen kan gøres til tema, vidner Jo Nesbøs nyeste ” horror ”-krimi og Stefan Ahnhems ” caper/heist ”-krimi om.