Fortsæt til indhold
Litteratur

Berlin, syndens by

Mellemkrigstidens Berlin bliver ved med at fascinere. I kortromanen ”Sodoma og Berlin” fremstår syndens by som et ekspressionistisk maleri.

Fjerde sæson af den tyske tv-serie ”Babylon Berlin” kan i øjeblikket ses på DR-TV. Serien, som løst er baseret på Volker Kutschers romaner om kriminalkommissær Gereon Rath, er nået frem til 1930. Krakket på Wall Street ligger lidt i baggrunden. Nazisternes magtovertagelse ligger lidt forude. Midt i det hele ligger Berlin, kriminalitetens og syndens by. En hektisk og foruroligende storby, som instruktøren Tom Tykwer mesterligt får til at leve, vibrere og danse.