Fortsæt til indhold
Litteratur

To kvinder udfordrer krimiens realisme

En amerikansk og en italiensk krimi udforsker hver på sin måde, hvad der kan foregå hinsides fornuftens grænser. Få gratis lytteprøve i anmeldelsen.

Krimier er som regel ultrarealistiske i detaljerne. Læsere, film- og tv-publikum kan godt acceptere, at der sker uforholdsmæssigt mange forbrydelser i Oxford, Midsomer, osv., men måden, de sker på, og måden, de efterforskes på, skal flugte med virkeligheden. Det er et klart publikumskrav.

Krimi og f.eks. magisk realisme er en selvmodsigelse. Alligevel sniger der sig undertiden forskellige grader af realisme-fremmedlegemer ind, som det lige kræver lidt ekstra tolerance og nysgerrighed på oplevelsessiden at kapere.

Det er tilfældet i denne uges to udvalgte, den ene en amerikansk krimi, den anden en italiensk.