Fortsæt til indhold
Litteratur
Artiklen opdateres

Traumer fra Vietnam-krigen giver samvittighedsdrama

Irske David Park engagerer sin læser i en fascinerende historie om en mands kamp for et eksistentielt ståsted og samvittighedsafklaring i kølvandet på voldsomme begivenheder for mange år siden.

SKØNLITTERATUR

FORJÆTTEDE LANDE

DAVID PARK

210 sider, 269 kr.

Jensen&Dalgaard

Michael Miller er gået ind i sit otium et sted på den amerikanske Ny-England-kyst. Han har gjort tjeneste i den amerikanske udenrigstjeneste og er respekteret af både politikere og administratorer.

Men nu ser han tomheden og ensomheden i øjnene. Hans hustru døde pludseligt, før den fælles tredje alder de havde glædet sig til. Han er blevet glad for sin husholderske, men tør ikke gå videre, for han frygter, at hans følelsesmæssige og eksistentielle balance kan risikere ukontrollerbare følger, hvis hun ikke siger ja.