Fortsæt til indhold
Litteratur

Brite og canadier præsenterer krimier med X-faktor

En fascinerende britisk krimi til trods for åbenlyse formelgreb og en canadisk sproglig pragtpræstation i konventionel krimiramme. Få gratis lytteprøve i anmeldelsen.

Vi stiftede sidste år bekendtskab med Lucy Foley i ”Gæstelisten”. Det var en grum historie om et bryllupsselskab på en lille ø ud for den irske Atlanterhavskyst. Med akkompagnement af en optrækkende storm væltede det ene skelet efter det andet ud af slotshotellets skabe.

Med ”Jagtselskabet” gentager Foley sin skabelon med det isolerede selskab på et øde sted og i naturens vold.