Fortsæt til indhold
Litteratur

Årets store amerikanske roman

... er skrevet af en nordmand. Johan Harstad tager kampen op med de største i sit mammutværk om kunst, kærlighed og krig.

ROMAN

JOHAN HARSTAD

MAX, MISCHA & TET-OFFENSIVEN

1.066 sider, 400 kr.

C&K Forlag

Den store amerikanske roman er et begreb, et brand. Et episk drama om mennesker, miljøer og tidsånd, der på én gang formår at underholde og imponere sin læser og samtidig giver hende stof til eftertanke uden at virke doserende. ”Moby Dick”, ”Vredens druer”, ”Dræb ikke en sangfugl” og i nyere tid Franzens ”Korrektioner” er eksempler på den særlige genre.