Annonce
Film & tv

Anmeldere: "9. april" gør kort krigskapitel relevant

Flot skuespil og en usentimental skildring af skæbnedag i dansk historie giver "9. april" tre til fem stjerner

Tyskerne er på vej ind i landet, og de danske soldater må op på deres motorcykler og cykler for at bekæmpe fjenden – hvilket skildres uden sensation eller splatter i ”9. april”. Foto: Screenshot

Giver det overhovedet mening at lade et drama på det store lærred udspille sig, over de få timer Danmark gjorde modstand, da tyskerne krydsede den danske grænse 9. april 1940?

Det har flere anmeldere spurgt sig selv om, men hver og en anerkender de, at filmen "9. april", som er instrueret af Roni Ezra, viser et vigtigt og relevant stykke danmarkshistorie.

Berlingskes anmelder Kristian Lindberg giver filmen, der har premiere torsdag, fem ud af seks stjerner.

- "9. april" er en oprejsning af disse mænds (de danske soldaters, red.) minde, og den er fint og usentimentalt instrueret af debutanten Roni Ezra, skriver han.

Særligt formår "9. april" at bygge "en atmosfære af uvirkelighed hos soldaterne" op både roligt og uhysterisk i en krigsfilm, hvor dramaer ellers som regel bliver trukket hårdt op, lyder det fra Lindberg.

Denne vurdering vinder genklang i flere andre avisers anmeldelser.

- Som i "1864" er soldaterne ved fronten solgt til stanglakrids, men vi slipper for parodiske portrætter af de politisk ansvarlige, for skingre dolkestødslegender og hysteriske nutidsparalleller, skriver Politikens Kim Skotte, der giver fire ud af fem hjerter.

- Vi er helt nede på jorden, hvor mørnede cykeldæk kværner grus på landevejen. Og det er faktisk her, det gør ondt. På den dramatisk set gode måde, skriver Skotte og fortsætter:

- Det er lykkedes at gøre det lille kapitel til en emblematisk krigshandling, som illustrerer krigens omkostninger og meningsløshed, men også står for sig selv som en unik begivenhed involverende konkrete mennesker og med sin egen komplekse dynamik.

Johs H. Christensen fra Jyllands-Posten hæfter sig ved, at historikere har sagt god for filmen.

- "9. april" er en uprætentiøs og renfærdig film! Ingen sensationslyst, ingen anklager mod nogen - indirekte, måske - og uden splattereffekter, skriver han og giver fem ud af seks stjerner.

Samtidig kalder han Pilou Asbæks præstation i rollen som sekondløjtnant Sand for skuespillerens bedste i karrieren.

Historiker roser ny film om danske soldater fra 9. april 1940

Knap så positive toner bliver sunget i Ekstra Bladet.

- Det historiske sus og suget i maven udebliver desværre, skriver anmelder Jacob Ørsted, der har vurderet filmen til tre ud af seks stjerner.

- Skønt alle skuespillerne leverer en fin om end noget anonym præstation, får de ikke meget albuerum. De kommer aldrig ud af deres trange uniformer og bliver til rigtige personer, som vi føler noget for, skriver han.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
De var tapre men uden chancer
"Jeg forberedte mig på at møde den amerikanske krigsveteran, der havde gjort krigsindsatsen til sin identitet. Jeg mødte i stedet mennesker, som sagde, at de var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt."
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side

Kommentar: Måske skulle de læse lidt Hal Koch i SF?

Palle Weis
Boykotten af åbningsgudstjenesten viser, at nu fører også de folkevalgte an i den identitetspolitiske balkanisering af samfundsdebatten.
Annonce
Annonce
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her