Filmanmelder: »The Last Jedi giver flere gåsehudsøjeblikke end nogen anden Star Wars film«
Onsdag er der premiere på den seneste Star Wars film.
Nu er det snart Star Wars tid igen. Onsdag d. 13. december har den seneste Star Wars film, ”The Last Jedi,” verdenspremiere, men selvom det er lige op over, at episode otte rammer biograferne, ved vi meget lidt om, hvad man kan forvente.
Filmanmeldere verden ser, for de flestes vedkommende, først ”The Last Jedi” tirsdag, og deres reaktioner må ikke offentliggøres før meget tæt på premieren.
Enkelte elementer er dog allerede sluppet ud om den nyeste del af film-serien, der i slut 70’erne og i starten af 80’erne tog verden med storm. I lørdags var der nemlig verdenspremiere på ”The Last Jedi” i USC’s Shrine Auditorium i Los Angeles, hvor bl.a. alle filmens stjerner var til stede.
Premieren fungerede også som en mindehøjtidelighed for Carrie Fisher, der har spillet rollen som prinsesse Leia i de oprindelige film. Hun døde sidste år, men havde dog nået at færdiggøre optagelserne til ”The Last Jedi”.
Efter premieren I Los Angeles skrev Aaron Couch fra The Hollywood Reporter på Twitter, at Mark Hamill denne gang har lavet sin bedste version af jediridderen Luke Skywalker, som indtog hovedrollen i de oprindelige film af George Lucas.
Mange er enige om, at det seneste på skud Star Wars-stammen er en fremragende tilføjelse til de eksisterende film. MTV-journalist Josh Horowitz skriver: »The Last Jedi giver flere gåsehudsøjeblikke end nogen anden Star Wars film, jeg kan huske. Jeg grinede næsten igennem hele filmen. En værdig og god Star Wars film. Serien om Star Wars er i gode hænder. Stor ros til Rian Johnson.«
Rian Johnson er seneste instruktør i rækken til at påtage sig erhvervet som Star Wars instruktør. Noget som de fleste, fra lørdagens premiere, mener, at han har sluppet godt fra.
Der er dog nogle, som har lidt malurt i bægeret. Filmkritiker, producer og skuespiller Scott Mantz, mener at filmen er for lang og filmanmelderen Gregory Ellwood mener, at filmen er en direkte skuffelse.
Du kan danne din egen mening om den nye Star Wars film fra i morgen, hvor ”The Last Jedi” får premiere i landets biografer.