Fortsæt til indhold
Kultur

Kunsthistorien omskrives på Ordrupgaard

Ordrupgaard bytter i en fascinerende udstilling om på lærer/elev-forholdet mellem den impressionistiske verdensstjerne Camille Pissarro og den ukendte dansker Fritz Melbye.

Tom Jørgensen

Kunstudstilling

Ordrupgaard

Pissarro. Et møde på Skt. Thomas

Vilvordevej 110, Charlottenlund

Til den 2. juli

Det er altid spændende, når kunsthistorien skal skrives om. Det er i hvert fald præcis dette, denne udstillings kurator lægger op til. Anne-Birgitte Fonsmark, direktøren selv, vil afgørende ændre det, man har opfattet som lærer/elev-forholdet mellem den franske impressionist, Camille Pissarro (1830-1903) og den danske maler Fritz Melbye (1826-1869).