Så bøjer Disney sig: For første gang skildrer selskabet homoseksuelle i en biograffilm

Disney producerede de første tegnefilm allerede i 1920’erne.

Siden er det blevet til i hundredvis af tegnefilm, spillefilm og animationsfilm.

Fælles for dem alle er, at der – helt i tråd med den tidligere så stålfaste holdning i Hollywood og i det amerikanske samfund – på ingen måde skildres noget, der kommer blot i nærheden af homoseksualitet.

Koncernen har hidtil undskyldt sig med, at dens målgruppe i vid udstrækning er børn – og dette i langt højere grad end tilfældet er hos de øvrige Hollywood-selskaber.

Den holdning har Disney-koncernen forsvaret, længe efter at størstedelen af de øvrige Hollywood-selskaber på et eller andet plan har beskæftiget sig med homoseksualitet.

Men nu har Disney-koncernen bøjet sig for årelang kritik og er så småt ved at ændre holdning:

For nylig kunne seerne i en meget omtalt episode af tegnefilmserien ”Star vs. the Forces of Evil”, der sendes på Disney Channel, opleve, hvordan publikum til en koncert kysser hinanden på tværs af køn.

Klip fra ”Star vs. the Forces of Evil”

Klippet, der varsler nye tider hos Disney, kan ses omkring 1:27-mærket

Men ikke nok med det.

For første gang nogensinde i en spillefilm skildrer Disney også i ”Skønheden og Udyret”, der har premiere den 16. marts, to mænd, der på alle måder er tiltrukket af hinanden og viser det åbenlyst.

Det handler om karaktererne Gaston og Le Fou, der i filmen fremstilles af henholdsvis Luke Evans og Josh Gad.

Den aktuelle filmatisering af ”Beauty and The Beast” er instrueret af Bill Condon, og i forbindelse med filmen og det faktum, at filmen også rummer et homoseksuelt forhold, siger han til Attitude Magazine blandt andet:

»Le Fou er en mand, der den ene dag ønsker at være Gaston og den næste dag ønsker at kysse Gaston. Han er forvirret omkring, hvad han ønsker – han er der, hvor det lige er gået op for ham, at han har de følelser. Og det er det, der til sidst ender med at give gevinst. Mere vil jeg ikke afsløre nu, men det er et dejligt, eksklusivt homoseksuelt øjeblik i en Disney-film.«

Se trailer til ”Beauty and the Best”:

Længe inden de homoseksuelle kys i ”Star vs. the Forces of Evil” og forholdet mellem Gaston og Le Fou i ”Beauty and the Beast” har der været lagt massivt pres på Disney, for – ligesom de fleste andre Hollywood-selskaber – at lukke homoseksualitet ind i varmen.

Ikke mindst i forbindelse med fortsættelsen af animationsfilmen ”Frozen”, der havde premiere i 2013. Filmen, der som udgangspunkt bygger på H.C. Andersens eventyr ”Snedronningen”, blev en monumental succes:

Den indtjente på verdensplan intet mindre end 9,1 mia. kroner. Dette gjorde den til den mest indtjenende film i 2013, og salget af dvd’er toppede året efter salgslisten i USA, og det er stadig den mest solgte på dette medie, ligesom det er den mest indtjenende animationsfilm nogensinde.

Blandt figurerne er den meget handlekraftige prinsesse Elsa, og hende ser mange som Disneys mulighed for at skildre en lesbisk prinsesse.

Homoseksuelle kredse i USA – kaldet LGBT (lesbian, gay, bisexual and transgender, red.) – har presset voldsomt på, og siden man lancerede hashtagget #GiveElsaAGirlfriend har millioner af ”Frozen”-fans på de sociale medier bakket op om kravet.

Disney har ikke direkte kommenteret kampagnen og har heller ikke løftet sløret for handlingen i ”Frozen 2”, der forventes at få premiere i 2019.

At skildre homoseksualitet på film er ikke nyt – det er sket adskillige gange – men det helt store vendepunkt indtraf så sent som i 2005 med Ang Lee’s Hollywood-film ”Brokeback Mountain”.

Filmen handler om det meget tætte forhold mellem Ennis Del Mar (Heath Ledger) og Jack Twist (Jake Gyllenhaal). Selvom der ikke er fuldstændig enighed om, hvorvidt de to er homo- eller biseksuelle, så opfattes filmen af de fleste som den første Hollywood-film, der for alvor anerkendte homoseksualitet på dens egne præmisser og med respekt.

Også lesbiske forhold har været omdrejningspunkt i flere Hollywood-film.

Dette blandt andet i ”The Kids Are All Right” fra 2010, men også i 2015, da ”Freeheld” med Julianne Moore og Ellen Page i rollerne som et lesbisk par havde premiere i USA.

I sin firestjernede anmeldelse af filmen skrev Jyllands-Postens anmelder Nanna Frank Rasmussen blandt andet:

»”Freeheld” er måske nok en meget korrekt film, men den er også rørende og tiltrængt.«

I de senere år har også transseksualitet været omdrejningspunktet i Hollywood-film, og en af de hidtil mest markante er ”Boys Don’t Cry” fra 1999.

Den bygger på virkelige hændelser og skildrer den tvekønnede Teena Brandons korte liv og barske skæbne. Hun blev født og opdraget som pige, men følte sig som en dreng, hvorfor hun kaldte sig for Brandon Teena og skjulte alle kvindelige træk.

Hun blev som 21-årig hen over julen i 1993 voldtaget og myrdet af to mænd i Humbolt, Nebraska.

Filmen var en såkaldt ”low-budget”-film, og efter premieren gav blandt andet Teena Brandons mor – JoAnn Brandon – udtryk for stor utilfredshed med den måde, den skildrede virkeligheden på – og især skildringen af de omstændigheder, der førte til mordet.

Men filmen gjorde indtryk – Hillary Swank fik en Oscar for sin rolle – og ”Boys don’t Cry” blev hyldet som en film, der var med til at nedbryde fordomme omkring transseksualitet.

Hvornår den første homoseksuelle scene blev vist på film, hersker der nogen diskussion og usikkerhed omkring, men der er adskillige, der mener, at det allerede skete i 1895 i filmen ”The Dickson Experimental Sound Film”, som dybest set slet ikke var nogen film, men et af de første forsøg med tonefilm.

I en bevaret optagelse ses en mand, der spiller violin ned i en stor lydtragt, mens to mænd danser sammen.

Filmens formål havde absolut intet med homoseksualitet at gøre, men især LGBT-aktivister fastholder, at scenen er historiens første scene med klare homoseksuelle signaler.

Filmen kaldes ofte for ”The Gay Brothers”. Dette også af den nu afdøde LGBT-aktivist, forfatter og filmhistoriker Vito Russo, der har skrevet flere bøger om Hollywoods behandling af homoseksuelle. Blandt disse også ”The Celluloid Closet”, der første gang udkom i 1995, og som siden dannede baggrund for en dokumentar med samme titel.

Utallige er de film fra 1900-tallet, der – begrundet og ubegrundet – er blevet tillagt homoseksuelle undertoner, og blandt disse er f.eks. også mange af Marlene Dietrichs film. Dette ansporet af, at Dietrich åbent vedkendte sig sin biseksualitet og plejede seksuelle forhold med både mænd og kvinder.

At homosekualitet helt op til 1970’erne ikke blev skildret åbenlyst i amerikanske film, hænger selvsagt uløseligt sammen med samfundets generelle opfattelse og behandling af homoseksuelle.

Det betød blandt andet, at de få gange homoseksuelle blev fremstillet på film, blev de meget ofte fremstillet karikerede og skildret som mentalt syge mennesker.

Den generelle holdning til homoseksuelle betød i øvrigt også, at adskillige Hollywood-stjerner holdt – og holder – deres homoseksualitet for sig selv, hvilket kun har sendt rygtesmedene på overarbejde.

Et af de bedst kendte eksempler på, at en skuespiller skjulte sin homoseksualitet, er Rock Hudson.

I al hemmelighed fik han allerede i 1984 stillet diagnosen aids. Først da han døde af den frygtede sýgdom året efter, blev det alment kendt, at han var homoseksuel.

Hvad angår transseksualitet, er det behandlet på samme måde, men der findes dog utallige eksempler på, at mandlige skuespillere spiller kvinder.

Alene Charles Chaplin gjorde det i hele tre film: ”A Busy Day” (1914), ”The Masquerader” (1914) og i ”A Woman” (1915).

Et vendepunkt indtraf på mange måder i 1969 i efterdønningerne af de såkaldte Stonewall-konfrontationer i New York.

Tvunget i knæ af 1950’ernes og 1960’erne ekstremt restriktive lovgivning mod homoseksualitet i det amerikanske samfund fik LGBT-samfundet nok.

Da politiet i den 28. juni 1969 stormede Stonewall Inn – en bar for homoseksuelle på Manhattan i New York – kom det til voldsomme optøjer og efterfølgende adskillige lignende sammenstød mellem homoseksuelle og politiet.

Se kort dokumentar om The Stonewall Riots og deres betydning:

Stonewall-konfrontationerne rettede stærkere fokus mod de homoseksuelles undertrykkelse, og op gennem 1970’erne ændrede samfundets generelle indstilling til homoseksuelle sig langsomt.

Den første Hollywood-film, der åbenlyst skildrede homoseksuelle mænd, var ”The Boys in the Band” fra 1970.

Selvom filmen opfattes som en markant landvinding for homoseksuelle i deres kamp for accept også i filmindustrien, var der adskillige, der mente, at filmen karikerede homoseksuelle og skøjtede lige lovlig let hen over homoseksuelles store og generelle problemer i et fordømmende samfund.

Da hiv og aids også i USA spredte sig som en steppebrand blandt homoseksuelle mænd, skabte det ny modstand og mangel på accept. Men dette blev der i nogen grad rettet op på, da Tom Hanks i filmen ”Philadelphia” spillede en homoseksuel, der blev ramt af aids.

Filmen fik begejstrede anmeldelser og blev overdænget med store priser både i USA og i resten af verden, og den var i den grad med til at rette fokus mod aids-svøben.

Mange af de film, der havde homoseksuelle figurer på rollelisten, blev produceret af mindre, uafhængige selskaber, men dette blev der ændret på i 2005, da Ang Lee – som nævnt – instruerede den ambitiøse Hollywood-film ”Brokeback Mountain”.

Filmen blev fulgt af andre Hollywood-film, der åbent skildrede homoseksualitet.

Og nu følger Disney-koncernen – 12 år efter ”Brokeback Mountain” – altså for første gang trop og skildrer i ”The Beauty and the Beast” en spirende relation mellem to homoseksuelle mænd.