»Det er jo ikke særlig cool. Det var bare noget, jeg var nødt til at gøre«
Caspian Bjørnholt Drumm er født som pige, men som 15-årig begyndte han på kønshormoner og fik bortopereret sine bryster.
Caspian Bjørnholt Drumm sad i sit mest slidte rejsetøj, et par Carhartt-bukser og en sort T-shirt, da spørgsmålet fra hans mormor faldt.
De var landet i Filippinerne samme dag og sad nu på Coco Beach Resort i Puerto Galera og slappede af. Solen var lige gået ned, og der var kun et svagt lys fra den lampe, der hang ned fra halvtaget over deres terrasse.