Frihed, lighed og velfærd fylder i ny Danmarkskanon

De ti samfundsværdier, der udgør den nye såkaldte Danmarkskanon over "vores fælles kulturelle dna", er fundet.

Danmark får mandag en ny kanon, der samler de ti vigtigste værdimæssige byggesten i nutidens og fremtidens samfund.

Bag den såkaldte Danmarkskanon står tidligere kulturminister Bertel Haarder (V), der med projektet har ønsket at engagere befolkningen i en debat om, hvilke værdier Danmark hviler på og skal hvile på.

- Danmarkskanonen er blevet til i en tid med voksende bekymring for fremtiden, hvor mange er usikre på vores fælles værdimæssige grundlag.

- De ti værdier, som befolkningen nu har valgt, er et udtryk for nutidens og fremtidens vigtigste samfundsværdier - vores fælles kulturelle dna, siger han i en pressemeddelelse.

På listen over de ti værdier, der samlet har fået knap 200.000 stemmer fra borgere, topper velfærdssamfundet, frihed, tillid, lighed for loven og kønsligestilling.

Forholdsvis brede begreber, der er blevet stykket sammen af de 2425 forslag til bærende samfundsværdier, der oprindeligt blev indsendt til projektet.

Derfor bliver spørgsmålet, hvad vi fremover skal bruge det til, at Danmark i nogles optik er lig med værdier som eksempelvis tillid og frihed?

- Det skal bruges til at skabe kulturel bevidsthed.

- Vi synes selv, at det er en selvfølge, at der er ligestilling, tillid og frihed, men det kan man jo ikke gætte sig til, hvis man kommer hertil fra udlandet eller vokser op i et hjem uden bøger og klaver, siger Bertel Haarder.

- Spørgsmål: Men hvad skal Danmarkskanonen så mere konkret bruges til?

- Den er utrolig velegnet til opgaveformuleringer i undervisningssystemet, når man vil sætte børn i gang med at drøfte, hvad der er vigtigt.

- Den kan også bruges til at inspirere Integrationsministeriet til en bedre indfødsretsprøve, så man ikke spørger om ligegyldige ting vedrørende Olsen Banden, siger Bertel Haarder, der søsatte projektet i sommer, da han stadig var kulturminister.

Nuværende kulturminister Mette Bock (LA) vil gøre sit for, at projektet trods Haarders farvel ikke bare sejler ud i glemslen.

- Jeg vil i det nye år se på muligheden for at få de unge generationer til at ”oversætte” og diskutere værdiernes relevans og betydning for deres dagligdag og liv, siger hun i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.