DR indleder licenskampagne
Ny DR-licenskampagne med Søren Malling og "Monte Carlo" er rettet mod unge.
I Danmark skal man betale licens, hvis man ejer et fjernsyn, en computer, en smartphone eller en tablet med internetforbindelse, men der er mange, der snyder og undlader at betale.
Derfor indleder DR i dag en licenskampagne rettet mod alle over 18 år, der ikke er tilmeldt medielicensen.
Ifølge DR betaler godt 90 pct. af alle danske husstande licens, men det hænger lidt med de unge under 25 år. Kampagnen i første omgang rettet mod dem, forklarer Rikke Sloth, chef for DR Licens- og Programservice.
”Langt de fleste danske husstande betaler licens. Men mange unge er lige flyttet hjemmefra og er startet på en eller anden form for uddannelse. Og det er netop på dette tidspunkt af året, vi kan se en stor stigning i antallet af husstande, der ikke betaler licens. Nogle har ikke lige tænkt over det, nogle kender ikke reglerne, og nogle tror, det sker automatisk. Kampagnen informerer om, hvad licensen går til, og hvorfor man skal betale licens. Det kan virke paradoksalt og enormt gammeldags, at vi sender breve ud med posten, men vi ved fra tidligere, at det rent faktisk virker, og at brevene får flere til at tilmelde sig medielicensen.”
DR har fået skuespilleren Søren Malling samt Peter Falktoft og Esben Bjerre fra ”Monte Carlo” til at medvirke i kampagnen.
Licensen er i 2015 på 2460 kroner årligt, hvilket svarer til 6,75 kroner om dagen.
Her kan du se, hvad dine licenspenge går til:
- DR: 1641 kroner
- Moms: 492 kroner
- TV 2-regioner: 229 kroner
- Radio24syv: 40 kroner
- Lokalradio og -tv: 23 kroner
- Filmstøtteordninger: 11 kroner
- Public service-puljen: 16 kroner
- Kulturstatistik: 4 kroner
- Station Next: 3 kroner
- Markedstest af nye DR-initiativer: 1 krone