Kultur til hele landet? Vrøvl!

Der debatteres flittigt på Kulturmødet 2015. Ja, selv titlerne på nogle af de utallige debatarrangementer er til debat. Mere om det senere.

”DR præsenterer: Kultur til hele Danmark”, hed et af debatarrangementerne.

Seancen blev indledt med en film, som syntes at have til formål at dokumentere, at DR er på plads i hele landet - i både Aalborg, Tønder og Roskilde - for at transmittere fra kulturlivet.

Men ikke alle i lokalet følte sig set, hørt og transmitteret. Det gjaldt Susanne Grue Jørgensen, kunstnerisk leder på kunst- og kulturfestivalen Lys over Lolland:

»Lys over Lolland er en international kunstfestival,« fastslog Susanne Grue Jørgensen, som undrede sig over, at DR ikke havde fundet anledning til at transmittere fra en Günter Grass-opera på Lolland.

»Det er hårdt at sige at sige, at transmissionen er død,« sagde Tine Smedegaard Andersen, direktør, DR Kultur.

»Men vores medievaner har forandret sig. Man skal have en kulturel oplevelse hjemme i stuen - noget der flytter folk. I dag aflæser mange af os transmissioner sådan her: Der er nogen, der har en fed oplevelse dernede, det er jeg ikke med til, og så slukker vi.«

Stephan Kleinschmidt, formand for kulturel og regional udvikling i Sønderborg og initiativtager til byens kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad 2017, anfægtede præmissen for diskussionen. Han pegede på lærredet, hvor titlen ”Kultur til hele Danmark” var gengivet med store typer og citerede så fra programmet:

»Det er vigtigt, at kulturen kommer ud af hovedstaden.«

Han kiggede ud i salen:

»Det er en underlig præmis for den her debat. Som om der ikke er kultur i yderområderne. Der er masser af kultur i yderområderne, som er af værdi for hele landet. Det handler om at anerkende hinandens kulturelle fyrtårne.«

Kant og udkant

Efter en kort pause fortsatte en ny forsamling med en ny debat med titlen ”Kant og udkant: Kultur til hele landet”. Ordstyrer Clement Kjersgaard blev udstyret med headset og testede lyden.

»Ja,« udbrød han med forstærket lydstyrke på så voldsomt et niveau, at Bertel Haarder (V) løftede sig forskrækket fra gulvet.

Mens kulturministeren sundede sig, blev forfatter Finn Slumstrup inviteret på scenen. Også han undrede sig over titlerne på debatarrangementerne.

»Titlen er jo bindegal, altså. ”Kultur til hele Danmark”. Dér har man billedet af, at nogen sidder med kulturens vandkande, og så skal man hælde noget pænt ud. Der er sørme nogle tørre områder - sikkert ovre på hedearealerne - så giver vi dem noget kultur også. Sådan ser Danmark ikke ud. Der er kultur i hele Danmark, skulle jeg hilse og sige. Massevis,« sagde han og citerede den lokale forfatter Knud Sørensen:

»Jeg lever ikke i en rådden banan - jeg lever i en kulturbanan.«

Finn Slumstrup fortsatte:

»Den almindelige opfattelse er, at kunst og kultur er noget, som vi kan tillade os, hvis alt det andet er i orden. Men forudsætningen for, at alt det andet kan være i orden - altså at folk gider at arbejde for andre end sig selv og den nærmeste familie - det er et rigtigt kulturliv. Det er forudsætningen for, at mennesker er i stand til at tænke ud over egen navle. Bertel Haarder sidder ikke på landets største budget, men med kulturen og kirken sidder han på landets vigtigste ministerium.«

Kommunalpolitikerne skal tage kulturen alvorligt, sagde Finn Slumstrup.

»I forhold til skoler og ældrepleje, så fylder skolerne nok en mindre del. Men det er vigtigt, at vi politikere er opmærksomme på, at kulturen er det kit, der binder os sammen,« medgav Lene Høsthaab (V), formand for kulturudvalget i i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Men hvem skal nu betale?

»Vi har ikke råd til det. Vi har et budget på 4,5 mia. kr. Der er 100 mio. kr. til kulturen - hvilket jo er pebbernødder. Vi har brug for en forskydning vestpå,« sagde Sven Bertelsen, formand for fritids-, kultur- og bosætningsudvalget i Hjørring Kommune. Og så var det Bertel Haarders tur.

Er man gennem årene gået for vidt i centraliseringen?

»Ja, det er vi vel, men altid med gode begrundelser. Det skal jo ikke føre til opgivelse i kommunerne. De bare pletter på kulturkortet er mere eller mindre selvskabte af en vis portion offermentalitet. Meget af det er psykologi.«