Niels Hausgaard stortrives i udkanten: Hav ikke ondt af mig

”Kan vi leve uden cafeer og stole uden fine tynde ben? Ja, det kan vi faktisk godt”, sagde Niels Hausgaard torsdag aften på Kulturmødet på Mors, da han og kulturminister Bertel Haarder styret af radioværten Søren Dahl (Café Hack) diskuterede kulturkamp.

Udgangspunktet for debatten var den stigende – og mere og mere højlydte diskussion om centrum og periferi. Den diskussion handler ikke blot om økonomi og politik, men i høj grad også om kultur.

”I det hele taget går jeg ikke meget op i debatten om udkantsdanmark,” sagde Hausgaard senere: ”De kan kalde det, hvad de vil. Bare de ikke har ondt af mig. Det vil jeg gerne have mig frabedt.”

Det var en et par særdeles veloplagte debattører, der mødte et tætpakket publikum på kulturmødets Caféscene, og det var ofte meget svært at spotte større uenighed dem imellem.

”Vi har masser af kultur oppe i Vendsyssel. Så snart to mennesker mødes, så opstår der kultur. Ja, vi har masser af kultur. Den er bare lidt stille,” sagde Hausgaard og Bertel Haarder supplerede:

”Kultur er det fælles. Der er kultur overalt, og den skal støttes.”

De to, der har kendt hinanden i mange år, kom vidt omkring, og blandt emnerne de berørte var også de danske dialekter, der er på vej til at forsvinde.

”Dialekt det er lyden af en samfund. Når dialekterne forsvinder, er det fordi et samfund ændrer dig, og det er hvad der sker i disse år. De unge er ligeglade. Det er de ældre, der savner dem,” sagde Hausgaard.

De to særdeles veloplagte debattører kom også ind på højskolerne, som begge mener er en uhyre væsentlig faktor i det danske kulturliv, hvorfor de bør støttes mest muligt.

Også opera kom på dagsordenen, og Hausgaard erkendte, at han ikke er verdens største operaelsker.

”Men lad os bare kalde det kunst – det vil jeg godt gå med til,” sagde han.

”Nu skal vi jo også huske, at det er de gamle ting, der trækker. Mange operaer bygger på græske dramaer, der er skrevet for over 2.000 år siden.”

”Og nu har vi fået et helt nyt græsk drama,” replicerede Hausgaard.

Bertel Haarder spurgte Hausgaard, hvordan han begyndte at skrive sange, synge og spille.

”Det begyndte, da jeg sejlede på et tankskib som ganske ung. Jeg havde en guitar med og lærte mig selv det hele. Der midt i stilheden,” fortalte han og tilføjede:

”Det er i stilheden, man lærer at lytte, og det er i mørke, man lærer at se.”

”Den var god. Må jeg låne den?,” spurgte Haarder.

De to kom ind på ungdommens massive brug af de sociale medier og det faktum, at mange konstant lukker en masse ude takket være smartphonens ørepropper. Der har meget ofte været rejst kritik af denne form for kommunikation, men Bertel Haarder er optimistisk.

”Jeg tror ikke på ungdommens fordærv,” sagde han.

Et af de sidste emner i den buket, der blev serveret for tilhørerne, var også madkulturen.

’”Vi er efterhånden blev så avancerede i vores madkultur, at vi kan spise aflagt tøj,” sagde Haarder blandt andet, hvortil Hausgaard tørt replicerede:

”Nååe, der der er nok et par særligt udsatte områder i sådan et par bukser, som jeg ikke har lyst til at spise.”

I det hele taget var Hausgaard som vanligt kvik i replikken, og da Bertel Haarder på et tidspunkt på grund af deres indbyrdes enighed sagde, at det var lige før, at han havde lyst til at tilbyde Hausgaard en ministerpost, udbrød den vendsysselske troubadour:

”Åh, tak, men jeg vil så nødig miste indflydelse.”

En festlig og underholdende aften i selskab med et par debattører, der motionerede publikums lattermuskler i større grad end at de – på grund af stor enighed - leverede stof til eftertanke.