En kæmpe knap viste sig at være noget ganske andet

"Det der", tænkte amatørarkæolog og detektorfører Mogens G. Hansen. "Det må da være en kæmpe knap."

Den tanke var hans første, da han - sammen med sin detektorkollega Niels Böge Northdurft - i marts i et område syd for Padborg og nord for Niehus samt Hærvejen, fandt en rund lidt uanseelig metalgenstand i jorden.

Men da han havde fået gnedet jorden af og undersøgt genstanden nærmere viste det sig at være noget ganske andet:

Faktisk havde han fundet et personligt segl - eller en såkaldt seglstampe - fra 1300-tallet tilhørende Karl Eriksen, der var ærkebiskop i Lund stift.

En seglstampe var datidens svar på en underskrift - en digital signatur om man vil.

Mogens G. Hansen konsulterede Museum Sønderjylland, der via Nationalmuseet kunne fastslå, at seglstampen - der bærer den latinske indskrift Seccretum Karol i Lundensis Archiebiscop - virkelig har tilhørt ærkebiskoppen.

Detektorføreren betegner fundet, som det suverænt mest interessante, han har gjort i de fire år, han har haft en detektor, og begejstringen over fundet deles af arkæologerne.

"Det har jo ikke tilhørt hr. hvem-som-helst. Ærkebiskopper og konger var den tids superstjerner - det bliver næsten ikke bedre. Jeg synes, det er sjovt at finde en genstand, der er 700 år gammel, og så faktisk vide præcis, hvem den har tilhørt", siger den 34-årige amatørarkæolog.

Seglet befinder sig nu på Museum Sønderjylland og vil siden blive erklæret for Danefæ på Nationalmuseet.

Ærkebiskop Karl Eriksen var ud af en kendt adelsfamilie i Skåne og han fik embedet som biskop i Lund i 1325.

Og så har han faktisk ejet Bornholm.

Biskoppen var meget politisk aktiv og støttede helhjertet Gerhard III - greve af Holsten og kendt som "den kullede (skaldede.red) greve" i dennes opstand mod kong Christoffer II. Det endte med at kongen blev afsat og erstattet af den kun 11-årige hertug Valdemar som ny dansk konge.

Som tak for sin indsats fik biskoppen Bornholm forærende.

Hvordan ærkebiskoppens seglstampe er havnet i jorden syd for Padborg er et stort mysterium.

Men det vides, at han ved i hvert fald tre - måske fire - lejligheder er rejst i gennem området. Blandt andet da han i 1325 rejste til Avignon for at blive godkendt som ærkebiskop af paven.

Historikerne mener, at han under en af sine gennemrejser simpelthen kan have tabt seglet ud af lommen, hvilket var en ganske alvorlig sag: I hænderne på andre kunne seglet bruges af andre til at udstede falske breve og dokumenter i hans navn.

Det er i øvrigt ikke det første eksempel på, at en biskop har tabt sit segl.

Michael Andersen - Nationalmuseets ekspert i seglstamper - siger:

"Roskilde-biskoppen Peder Jensen Lodehats fornemme sølvseglstampe blev fundet på en mark ved Hvalsø på Midtsjælland. Hvad lavede den mon der? Det får vi nok aldrig at vide, men det kan være samme historie: At den simpelthen er røget ud af hans lomme", siger han.