Sanger med en punket sjæl
Interview: Karen Marie Ørsted er navnet, men den fynske sangerinde er blevet kendt som Mø. I løbet af det seneste års tid har opbakningen til hende fra musikbranche og musikforbrugere i ind- og udland haft vokseværk. Nu skal Mø med sit debutalbum levere den første store dokumentation for, at hun har kvaliteterne til at få en lang karriere.
Karen Marie Ørsted skrev under på pladekontrakten i musikadvokatens lejlighed i New York. Underskriften blev sat, mens det amerikanske støjrockband Sonic Youths album ”Washing Machine” huserede i stereoanlægget.
»Det er et af mine yndlingsalbum, som han tilfældigvis havde på lp. Så det sad vi og hørte, mens vi skrev under. Det var et skønt scenarie,…